Spotlyset var rettet mod den afghanske præsident Karzai, da FN i går indledte en konference om Afghanistan i Haag.

Karzai er under skarp kritik for at have underskrevet en lov, som blandt andet fratager kvinder retten til at afvise sex med deres ægtefæller, forbyder dem at forlade deres hjem samt at gå til læge uden mandens tilladelse.

»Vi er fanget i en fælde, hvor afghanerne naturligvis har ret til at udforme deres egne love. Men vi er forfærdede. Kvinders rettigheder var en af grundene til, at Storbritannien og mange andre i Vesten kastede os ind i kampen i Afghanistan. Det betyder meget for os og vores offentlige mening«, siger Mark Malloch Brown, som er briternes minister for Afrika, Asien og tidligere næstkommanderende i FN til The Guardian.

Opfordres til at reagere
De skandinaviske udenrigsministre udfordrede på mødet den afghanske leder og bad ham reagere på en rapport, der er udarbejdet af FN, om lovpakken.

Tiltaget strider imod afghanernes egen grundlov samt adskillige internationale konventioner.

Clinton: Vi er bekymrede
Den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton mødtes i går med Karzai for at diskutere sagen.

»Dette er et område, der absolut bekymrer USA. Min besked er meget klar. Kvinders rettigheder er en central del af Obama-regeringens udenrigspolitik«, siger hun.

Den fulde lovtekst, som blev underskrevet i sidste måned, er ikke tilgængelig, men FN, menneskeretsorganisationer og afghanske parlamentsmedlemmer siger til den britiske avis The Guardian, at loven desuden omfatter regler imod, at kvinder får job og uddannelse uden deres mænds tilladelse.

Værre end Taleban
Senator Humaira Namati, som er medlem af det afghanske parlament siger, at loven er »værre end under Taleban« og påpeger, at alle der talte imod lovforslaget i parlamentet blev beskyldt for at være imod islam, fortæller hun.

Det skal være valg i Afghanistan i august måned, og Karzai er efter syv år som leder mere og mere upopulær både hjemligt og internationalt.

Kritikere mener, at Hamid Karzai har underskrevet loven for at lefle for de shiamuslimske vælgere, som menes at udgøre ti procent af den afghanske befolkning.

Aldrig tilbage til Talebanstyre
Efter mødet i Haag i går fortalte den danske udenrigsminister Per Stig Møller (K), at en del af flere end 140 navngivne talebanere på FN's liste over terrormistænkte kan indgå i fremtidige forhandlinger med den afghanske regering, hvis de går ind for forfatningen og lægger våbnene.

Det stigende fokus på at lade talebanerne komme til forhandlingsbordet ryster de afghanske kvindeorganisationer.

»Vi vil aldrig tilbage til tiden med Talebanstyre. Hvordan kan man tale med den slags folk«, sagde den afghanske kvindebevægelses repræsentant, Orzala Ashraf, til Reuters efter mødet.