Palæstinensisk vrede og forliste forhandlinger.

Det kan blive resultatet af de 1.600 nye bosættelser i Østjerusalem, som det israelske indenrigsministerium har godkendt opførelsen af.

Bosættelserne skal bygges i forlængelse af det ultra-ortodokse jødiske nabolag Ramat Shlomo, der i forvejen ekspanderer i både østlig og vestlig retning i byen, skriver israelske Haretz.

Godkendelsen falder samtidig med, at USA's vice-præsident, Joe Biden, befinder sig i Jerusalem, hvor han ellers roser både Israels og palæstinensernes villighed til at indgå indirekte fredsforhandlinger.

Rød klud i ansigtet
I værste fald risikerer godkendelsen af de 1.600 nye beboelsesenheder i Østjerusalem dog at virke som en rød klud i ansigtet på palæstinenserne.

Ifølge palæstinenserne skal bydelen nemlig være hovedstad i en kommende palæstinensisk stat.

Det var i 1967, at Israel annekterede Østjerusalem. Det skete, efter at bydelen blev erobret fra Jordan.

Israels inddragelse af bydelen er ikke internationalt anerkendt. Ifølge FN's delingsplan for Palæstina fra 1947 skulle Jerusalem være et international mandatområde, der hverken skulle tilhøre palæstinensiske eller israelske stat.

Det er ikke første gang , at Israel opfører bosættelser i Østjerusalem. I december sidste år fik Israel således kritik af den ellers tætte allierede USA om opførelsen af 700 nye bosættelse i bydelen.

LÆS OGSÅUSA kritiserer nye israelske bosættelser

Østjerusalem omfatter Tempelpladsen med Al Aqsa-moskeen og Omar-helligdommen, som verdens 1,3 milliarder muslimer anser for hellige.

For lidt over en uge siden begrænsede Israel adgangen for muslimske mænd og kvinder under 50 år i området i Jerusalem, hvor Al Aqsa-moskeen ligger.

LÆS OGSÅIsrael skruer op for sikkerheden i Jerusalem