Fejlangreb. Læger uden Grænser i Kunduz efter amerikanernes dødbringende fejlangreb på hospital.
Foto: Najim Rahim/AP

Fejlangreb. Læger uden Grænser i Kunduz efter amerikanernes dødbringende fejlangreb på hospital.

Læger uden Grænser har fået nok af FN

Et kommende FN-topmøde om verdens humanitære problemer vil kun ende med tomme ord, mener Læger uden Grænser, der nu vil boykotte mødet.

Internationalt

Læger uden Grænser slår i bordet.

Den højt respekterede nødhjælpsorganisation har besluttet helt ekstraordinært at boykotte et FN-topmøde senere på måneden om verdens humanitære problemer, hvor stats- og udenrigsministre fra en lang række lande ventes at deltage.

»Vi mener, at der blot vil komme tomme ord ud af topmødet«, siger Jesper Brix, direktør for Læger uden Grænser i Danmark. Han peger på, at stater i stigende grad står bag massive overtrædelser af internationale regler og konventioner.

I oktober bombede amerikanske styrker et hospital i byen Kunduz i Afghanistan. Det var blot ét ud af 75 hospitaler drevet af Læger Uden Grænser, der sidste år blev bombet – ikke kun i Afghanistan, men også i lande som Syrien, Sydsudan og Yemen. Men også på andre områder mener Læger Uden Grænser, at stater opfører sig stærkt kritisabelt – bl. a. ved at behandle flygtninge stadig mere inhumant og reagere alt for langsomt på alvorlige sygdomsudbrud som ebola.

LÆS ARTIKEL

Læger uden Grænser havde ønsket, at topmødet skulle finde løsninger på disse konkrete humanitære problemer og bruges til at fastholde stater på deres ansvar. Men nu vil topmødet efter organisationens opfattelse i stedet ende med en række hensigtserklæringer, som regeringer kan bruge som et »figenblad« til at udtrykke deres gode intentioner uden at være forpligtet til at følge op med handling.

»Topmødet lægger op til, at alle deltagere skal tage ansvar for udviklingen, men det er forkert, fordi det er de enkelte staters opgave at leve op til deres ansvar og overholde krigens love og de internationale konventioner. Vi vil ikke være med til et topmøde, hvor stater kan skubbe ansvaret fra sig og over på organisationer som vores«, siger Jesper Brix og fortsætter:

»Vi havde i lang tid arbejdet for, at man på topmødet bl. a. skulle diskutere bombninger af hospitaler. Den diskussion er blevet marginaliseret til fordel for en mere general diskussion om udviklingsbistand«.

Insisterer på at nødhjælp skal være neutral

Et af de vigtigste formål med topmødet er netop at bane vej for, at nødhjælp og udviklingsbistand tænkes sammen, forklarer Izumi Nakamitsu, assisterende generalsekretær i FN’s udviklingsorganisation UNDP.

»Vi har ganske enkelt ikke råd til at betale de stadig højere udgifter til nødhjælp. Antallet af krige og konflikter vokser og de varer længere. Samtidig ser vi stadig flere klimarelaterede flygtningestrømme«,siger Izumi Nakamitsu.

»Vi nødt til at gribe tingene an på en ny måde, herunder bruge udviklingsbistanden til at afbøde konsekvenserne af konflikter og katastrofer«, forklarer hun.

Læger Uden Grænser insisterer imidlertid på at nødhjælp skal være politisk neutral og ydes efter behov.

»Ambitionen om at ’hjælpe bedre’ er nydeligt klingende ord, som truer med at opløse den humanitære bistand i en bredere udviklingspolitik med en politisk dagsorden«, hedder det i organisationens afbud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Beherskede forventninger

Det humanitære Verdenstopmøde, som mødet officielt hedder, er det første af sin slags og får fra officiel dansk side deltagelse af udenrigsminister Kristian Jensen (V). Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ham, men fra Danmark deltager også bl. a. Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp. De to organisationer er enige med Læger uden Grænser i, at det konkrete udbytte af topmødet nok bliver meget begrænset, men alligevel vil de ikke følge Læger uden Grænsers eksempel.

»Vi vil helt principielt aldrig udelukke os selv fra at have en dialog. På topmødet vil den store drøm næppe blive opfyldt om at få landene til at følge de humanitære love, men der er det vigtigt, at ngo’erne er til stede, så de kan udstille landene«, siger Anders Ladekarl, generalsekretær for Dansk Røde Kors.

Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, er på samme linje. »Vi har tit tvivlet på disse kæmpe topmøder og spurgt os selv, hvad der kommer ud af dem. Men vores konklusion er hver gang, at det er vigtigt at være i dialog«, siger han og afviser, at man er med til at legitimere bestemte holdninger ved at deltage.

»Vi har vores eget værdigrundlag, men man er jo nødt til at være der, hvor der er brudflader«, siger han.

Jesper Brix fra Læger Uden Grænser afviser, at boykotten af topmødet er et signal om, at hans organisation ikke længere søger en dialog.

»Vi er til stede i mange andre fora. Men vi må blot konstatere, at der på det kommende topmøde ikke er et ønske om at diskutere de ting, som vi har kæmpet for at få på dagsordenen«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Talsmanden for det Humanitre Verdenstopmøde, Herve Verhoosel, er skuffet over, at Læger Uden Grænser trækker sig fra den planlagte deltagelse. »Topmødet er en mulighed for kollektivt at skabe større politisk vilje til at forebygge og afslutte konflikter«, skriver Herve Verhoosel i en mail til Politiken.

Han fremhæver, at topmødet desuden handler om at forbedre håndhævelsen af den humanitære folkeret, beskyttelse af civile, sundhedsarbejdere og sundhedsfaciliteter samt uhindret adgang for humanitære organisationer.

»Det er alt sammen vigtige emner, som Læger Uden Grænser normalt taler stærkt og indflydelsesrigt om«, bemærker Herve Verhoosel.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce