De danske farvande er meget mere end hyggelig fritidssejlads og små færger. Siden Ruslands fuldskala invasion af Ukraine er olietrafikken i Storebælt og Øresund steget med 58 procent. Det betyder, at dansk farvand nu er verdens fjerdestørste transitrute for olie og gas.
Danmark er med andre ord blevet en slags Nordens Hormuzstræde (verdens næststørste transitrute). Vores smalle og lavvandede stræder fungerer som motorvej for næsten halvdelen af den russiske olieeksport til søs. Primært ved hjælp af den berygtede ’skyggeflåde’ af udtjente, ofte uforsikrede og flagløse tankskibe, der med lasten fuld af russisk olie sejler, som om love og regler er en by i Rusland.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
