Debatindlæg afBodil Rosenbeck

Pensionist, cand. polit. Tidligere ansat I Finansministeriet og pensionsbranchen

Trods enorme opsparinger i pensionsfondene er de private og overenskomstforhandlede ordninger stort set fraværende i diskussionen om, hvornår danskerne bør gå på pension.

Tidlige embedsmand: Pensionsmilliarder overses i debatten om folkepensionsalder

Lyt til artiklen

I forhandlingerne om dannelse af en ny regering har det været afgørende at nå til enighed om, at velfærdsaftalen fra 2006 – den aftale, som fastsætter en automatisk forhøjelse af pensionsalderen i takt med den generelle stigning i levetiden – stadig holder. I forlængelse heraf undrer det en tidligere medarbejder i Finansministeriet og pensionsbranchen, at de overenskomstforhandlede og de private pensionsordninger overhovedet ikke har været bragt ind i debatten om den rigtige alder for folkepension. Hvilken rolle vil de godt 5.000 milliarder kroner, der ved årsskiftet lå i pensionsfondene, og de 145 milliarder, der årligt indbetales til pensionsordninger, komme til at spille for de fremtidige pensionister?

Noget tyder på, at politikerne helt har glemt, at mange af disse penge og nye indbetalinger er resultatet af en lige så skelsættende aftale for dansk økonomi som den nu omdiskuterede aftale fra 2008. Det drejer sig om Fælleserklæringen af 8. december 1987, hvor arbejdsmarkedets parter og Schlüter-regeringen indgik en trepartsaftale om indførelse af obligatoriske arbejdsmarkedspensioner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her