Foto: Olivier Matthys/AP
Internationalt

Glem Brexit, nu skal der fart på EU: Juncker vil have ny magtfuld præsident og euro i alle EU-lande

I sin årlige tale om unionens fremtid fremlagde EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker en ambitiøs vision for EU.

Internationalt

Kun få sekunder af Jean-Claude Junckers timelange tale i Strasbourg var dedikeret Brexit.

Ja, det vil være et sørgeligt øjeblik, når Storbritannien træder ud af EU i marts 2019, sagde EU-kommisionens formand, men han tilføjede hurtigt:

»Vi vil gøre fremskridt. Vi vil bevæge os videre. For Brexit er ikke alt. Det er ikke EU's fremtid«.

I stedet brugte Jean Claude-Juncker sin årlige State of the Union-tale til at oprulle et omfattende program for EU frem mod 2025.

Det var en optimistisk tale holdt på ryggen af gode vækst- og beskæftigelsestal i EU. Men også en tale, som vil vække bekymring blandt EU-skeptikere. For Jean-Claude Juncker vil have et mere integreret EU.

Han vil have alle medlemslande med i euroen og i bankunionen.  I dag står 9 af 27 lande udenfor eurozonen.

»Hvis euroen skal samle nærmere end skille vores kontinent, så bør den blive mere end en valuta for en gruppe af lande. Ideen med euroen er at være den fælles valuta for hele den Europæiske Union«, sagde Jean-Claude Juncker, der dog i sin tale anerkender, at to lande, herunder Danmark, har forbehold på området.

Og han foreslår en fælles EU-økonomi og finansminister, som samtidig skal være vicepræsident i kommissionen.

»Vi skal ikke være overforsigtige. Det er ikke nok at lave mindre ændringer«.

»Lad os sejle væk fra kajen. Lad os fange vinden i vores sejl«, sagde Jean-Claude Juncker.

Ny magtfuld EU-præsident

En af de større overraskelser i kommissionsformandens tale var hans forslag om at nedlægge den ene af de to EU-topjob. Det andet topjob er formanden for Det Europæiske Råd, for tiden polakken Donald Tusk.

Jean-Claude Juncker foreslår, at man samler de to poster i en.

Det vil gøre EU lettere forståeligt, hvis kun en kaptajn styrer båden, argumenterede Jean-Claude Jucker, som hurtigt understregede, at han ikke selv er i spil til en sådan kommende post.

»Hvis vi har blot en præsident, vil det bedre reflektere EU's sande natur som en union af både stater og borgere«, sagde Jean Claude-Juncker.

Forslaget var et af flere møntet på at forbedre demokratiet i EU. Jean-Claude Juncker lovede også større åbenhed i EU's kommende handelsaftaler med blandt andre Australien og New Zealand, ligesom han slog et slag for, at det bør være muligt at stemme på pan-europæiske lister til valg til Europaparlamentet.

Ny EU-myndighed til arbejdsmarkedet

EU-præsidenten gentog sit ønske om et fælles EU-forsvar, og han varslede yderligere integrationstiltag. Blandt andet mener han, det bør være muligt at træffe beslutninger om visse skatte- og udenrigspolitiske spørgsmål med kvalificeret flertal i stedet for ved enstemmighed.

Hertil kommer, at Rumænien og Bulgarien »med det samme« bør blive en del af Schengenområdets frie bevægelighed. Og Kroatien bør følge, så snart landet lever op til optagelseskriterierne.

Og så skal EU være større end de 27 lande, der er tilbage efter Brexit.

»Vi må skabe et troværdigt optagelsesperspektiv for lande i det vestlige Balkan«, sagde Jean-Claude Juncker, som dog erkendte, at udvidelsen med blandt andet Serbien og Montenegro har et længere perspektiv end de to år, han har tilbage som EU-præsident.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jean-Claude Juncker foreslår også en ny EU-institution, som skal sikre lige vilkår på arbejdsmarkedet. Der skal være løn for samme arbejde, lød det fra Juncker med nik mod diskussionen om, at udenlandsk arbejdskraft medfører social dumping.

»Det virker absurd, at vi har en myndighed for banktilsyn, der sikrer visse standarder, men ingen fælles myndighed for tilsyn med arbejdsmarkedet, der sikrer lighed på vores indre marked«, sagde Juncker.

Polen og Ungarn bekymrer

Tidligere på året fremlagde EU-kommissionen en hvidbog med fem scenarier for EU's mulige udvikling. I sin tale i Strasbourg fremlagde Jean-Claude Juncker sin egen vision for et sjette scenarie.

Det står ikke krystalklart, hvad dette sjette scenarie konkret vil indebære, men EU-præsidenten talte grundigt om de værdier, som bør guide det: Frihed, lige muligheder og respekt for retsstatens principper.

Det sidste var møntet på særligt Polen og Ungarn, som de seneste år ifølge EU-kommissionen har taget politiske initiativer, som ikke flugter med de EU-værdier, som alle medlemslande har skrevet under på at overholde.

»Respekt for retsstaten er ikke valgfrit i EU. Det er en nødvendighed«, sagde Jean Claude-Juncker.

Lover bedre forhold i Libyen

Naturligvis brugte Jean-Claude Juncker også en ganske stor del af sin taletid på migrantkrisen, som har fyldt så meget i EU de seneste år.

De seneste måneder er antallet af flygtninge og migranter, der ankommer til EU, faldet betydeligt. Men det har menneskelige omkostninger. I det ustabile Libyen, som EU har postet millioner af euro i, lever flygtninge under forfærdelige forhold.

Det lovede Jean-Claude Juncker, at EU ville få større fokus på.

»Vi må skynde os at forbedre forholdene for migranter i Libyen. Jeg er dybt chokeret over de inhumane forhold i detentionscentrene. Her har Europa et fælles ansvar«, sagde han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han varslede også, at EU vil bruge mere energi på at lave ordninger med oprindelseslande, så de migranter, som ikke har ret til at blive i EU, kan blive sendt tilbage. EU skal fortsætte med at investere i Afrika, så fremtidsudsigterne der bliver bedre.

Hertil kommer, at EU må sikre, at der er nogle legale kanaler ind i EU for dem, som har brug for beskyttelse, så de ikke er afhængige af at købe ydelser hos menneskesmuglere og sætte deres liv på spil i gummibåde på Middelhavet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce