Internationalt

Den muslimske milits, der udløste voldsorgiet i Myanmar, kommer fra Mekka

Rohingyaerne blev i første omgang vrede på den milits, der kom udefra og angreb regeringen uden tanke for den straf, der ville ramme civilbefolkningen. Men nu vokser opbakningen til Ata Ullah og hans milits hastigt.

Internationalt

Voldsorgiet, der har slået en halv million muslimske rohingyaer på flugt fra Myanmar, har stået på i næsten et år. Det begyndte, efter at rohingyaer 9. oktober sidste år selv havde udført en velorganiseret og hidtil uset drabelig storm på Myanmars politi. Lidt efter midnat og frem til daggry angreb rohingyaer tre forskellige politistationer i en koordineret aktion. Ifølge myndighederne blev ni betjente dræbt. Omkring 400 angribere stak af med 62 skydevåben og 10.000 patroner.

Våbnene var primitive – de fleste var bevæbnede med knive og slangebøsser – men det var taktikken ikke. Angrebet var uhyre velplanlagt i adskillige bølger. Der var arrangeret et bagholdsangreb på de styrker, der kom betjentene til undsætning, støttet af en vejsidebombe ved tilkørslen til hovedkvarteret, der ødelagde køretøjer og sinkede forstærkningen.

Delstaten Rakhine har aldrig tidligere set så omhyggeligt organiseret og planlagt voldelig opstand, selv om der har været konflikt i årtier. Omkring 3.000 buddhister flygtede.

Militsen skabt i Mekka

Manden bag angrebet hedder Ata Ullah. Hans far er rohingya fra Rakhine, men flyttede til Karachi i Pakistan, hvor Ata Ullah blev født. Familien flyttede videre til Mekka i Saudi-Arabien, hvor Ata Ullah voksede op og fik sin islamiske uddannelse, madrasa. Han lå lunt i svinget til et komfortabelt liv i islams helligste by, da overgreb på muslimer i Myanmar fik ham til at skifte livsbane.

Beslutningen blev truffet i 2012 efter en bølge af vold mod rohingyaerne i Myanmar. Det år forsvandt Ata Ullah fra Saudi-Arabien, og der er tegn på, at han rejste til Pakistan og blev trænet i moderne guerillakrig, skriver den anerkendte tænketank International Crisis Group (IGC) i en rapport om tilblivelsen af militsen.

Ata Ullah bekræfter selv i et interview med Reuters, at militsen blev dannet som svar på voldsomhederne i 2012, der brød ud, efter at en buddhistisk kvinde var blevet voldtaget og dræbt, tilsyneladende af muslimske mænd. Det udløste massive gengældelser. Buddhister gik til angreb på de muslimske familier og brændte deres huse. Hævnaktionerne spredte sig hurtigt til andre dele af landet, opildnet af buddhistiske munke. 200 blev dræbt, og 140.000 – langt de fleste rohingyaer – blev fordrevet.

Mikael Gravers, lektor emeritus på Aarhus Universitet, har interviewet en del af munkene. For dem handler det om meget mere end at hævne drab og voldtægt på en enkelt kvinde.

»De sagde: Muslimerne vil underminere vores race, vores nationale identitet, vores økonomi og dermed også buddhismen. Muslimerne vil ikke bare overtage Myanmar, de vil overtage verdensherredømmet«, siger han.

»Og folk tror på det. 90 procent af befolkningen i Myanmar er antimuslimsk. Buddhisterne hader muslimerne i en grad, som det internationale samfund har svært ved at forstå. Det har simret i årtier, men voldtægten og drabet i 2012 fik det til at koge over«, siger Mikael Gravers.

Langt fra Myanmar, i Saudi-Arabien, så en kreds af velhavende, landflygtige rohingyaer med forfærdelse, hvad der overgik deres fæller og samlede sig om at gøre noget alvorligt ved det.

Kredsen tæller ifølge ICG omkring 20 mænd i Mekka og mindst en fra Medina, en anden af islams hellige byer i Saudi-Arabien.

Mændene havde penge. De var vrede. Og de havde tålmodighed.

Først tre år senere slog militsen til første gang.

I mellemtiden havde Ata Ullah samlet 20 erfarne krigere med uddannelse og kamperfaring fra Afghanistan og Pakistan. De rejste til Rakhine og begyndte opbygningen af en pengestærk, velorganiseret og taktisk avanceret milits, Troens Bevægelse (Harakah al-Yaqin), også kendt som Arsa – Arakan Rohingya Salvation Army.

Regeringen hjalp uforvarende med at sikre opbakning og rekruttere flere hundrede unge rohingyaer. Før valget i 2015, der bragte Aung San Suu Kyi til magten, blev rohingyaer frataget deres id-kort, stemmeret og dermed muligheden for at for at få politisk indflydelse på fredelig vis. Det var dråben for de fleste unge mænd, der sluttede sig til Ata Ullah før angrebet sidste år, skriver IGC.

Vrede mod militsen

Men det var stadig et lille mindretal, der gik ind for voldelig opstand. Rohingyaerne er stærkt troende folk, der følger en konservativ tolkning af islam. Trods årtiers undertrykkelse, overgreb og faldende levestandard er de imidlertid ikke blevet radikaliseret.

Det store flertal af religiøse ledere og befolkningen har taget afstand fra vold, som de mente kun ville udløse mere diskrimination.

Ata Ullahs ankomst, de voldsomme angreb og hærens uhørt hårdhændede reaktion, har imidlertid ændret billedet radikalt.

ICG har fået adgang til debatten blandt rohingyaerne på deres foretrukne sociale medie, WhatsApp. Den viser, at mange muslimer lige efter angrebet i oktober sidste år blev vrede på Ata Ullah og Arsa. Militsen angreb uden at søge lokal opbakning, uden at advare og uden at tage hensyn til de meget alvorlige konsekvenser for civilbefolkningen, lød kritikken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men stemningen skiftede, da skriftkloge imamer udstedte lokale og internationale fatwaer, der støtter Arsa og militsens aktioner.

Ata Ullahs blotte tilstedeværelse har også spillet en vigtig rolle. Han og de andre, der har levet et komfortabelt liv i Saudi-Arabien – en umulig drøm for mange rohingyaer – kom tilbage og satte deres liv på spil for at redde dem.

De klædte sig som de lokale, gik uden sko og levede med deres sparsomme føde. De ledere i rohingyaernes landsbyer, som ICG har talt med, var imponerede over militsens beslutsomhed, oprigtighed og målrettethed. De blev mødt med voksende tillid og støtte fra lokalbefolkningen. Især fra de unge, der kunne se, at Arsa havde ydet en modstand, som deres fædre og bedstefædre aldrig havde været i stand til.

Ata Ullah og hans folk satte sig samtidig i respekt. De dræbte politiets informanter, embedsmænd og andre modstandere blandt rohingyaerne på grufulde måder.

Men hæren har formentlig den største aktie i oprørernes popularitet. En rohingya landsbyleder, som Reuters har talt med i det nordlige Rakhine, fortæller:

»Da sikkerhedsstyrkerne kom til vores landsby, undskyldte de alle og bad dem om ikke at brænde deres huse. Men de, der bad om nåde, blev skudt«, siger han.

»Folk lider, fordi deres sønner blev dræbt for øjnene af dem, deres døtre og søstre blev voldtaget. De kan ikke undgå at tænke på det konstant. De vil bekæmpe det, uanset om de bliver dræbt eller ej«, siger den lokale leder.

Den militære strategi bag overgrebene kaldes ’de fire stop’, der skal afskære militsens fra de fire vigtigste forsyninger: mad, penge, efterretninger og rekrutter. Strategien indebærer en målrettet terrorisering af civilbefolkningen, der bliver slået på flugt, landsbyer bliver ødelagt i strategisk vigtige områder, og fødevarer, der kunne hjælpe oprørerne, bliver beslaglagt eller ødelagt, skriver ICG.

Strategien har imidlertid ikke virket efter hensigten.

Ata Ullas milits slog til igen i november og dræbte en højtstående officer. Og mens regeringshæren fortsatte med at angribe civilbefolkningen hen over foråret, voksede tilstrømningen af nye rekrutter til Arsa.

FN: »Et humanitært mareridt«

Da Ata Ullah gav ordre til det seneste angreb 25. august, deltog 6.500 militante i stormen på en af hærens kaserner og 30 politistationer på en gang, skønner regeringshæren ifølge Reuters.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men det har ikke fået hæren til at justere kursen. Tværtimod har den siden da blot forstærket angrebene på civile rohingyaer og afbrænding af deres landsbyer.

FN’s Sikkerhedsråd drøftede krisen i torsdags, hvor generalsekretær Antonio Guterres kaldte situationen »et humanitært mareridt«, men undlod ordene ’etnisk udrensning’, som FN tidligere har brugt. Generalsekretæren krævede øjeblikkeligt stop for den militære aktion.

Myanmars nationale sikkerhedsrådgiver, U Thaung Tun, afviste beskyldninger om etnisk udrensning og forbrydelser mod menneskeheden. Han beskriver aktionerne som terrorbekæmpelse.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce