Mens Tyskland, Østrig, Italien og Sverige på det igangværende EU-topmøde forsvarer EU’s obligatoriske fordeling af flygtninge imellem landene, melder Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen sig som kritiker sammen med Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet.
Det er EU-præsident Donald Tusk, der har genåbnet striden om fordelingsmekanismen ved at kalde den »splittende« og »ineffektiv« og erklære, at kun medlemslandene kan tackle migrationens udfordringer.


























