Annonce
Annonce
Internationalt 18. jun. 2009 KL. 10.14

Vejsidebomben er Talebans farligste våben

Taleban bruger vejsidebomber som sit mest slagkraftige våben i krigen i Afghanistan. I går døde tre danske soldater.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

De faldne soldater

Siden 2002 er dusinvis af danske soldater faldet i Aghanistan - de fleste som følge af vejsidebomber.

De over 700 danske soldater på Hold 7 har fra starten af deres mission været fuldstændig klar over, at Talebans vejsidebomber – de såkaldte IED’er – udgør en konstant fare for de udenlandske soldater – men også for afghanerne.

Der dør fire afghanske politifolk og soldater, for hver gang en Nato-soldat bliver ramt.

Indtil i går havde Hold 7 undgået de store uheld. En række køretøjer er ganske vist blevet ramt af bomber, men først i går kom den ulyksalige kombination af at være det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

LÆS MERE Tre danske soldater dræbt i Afghanistan

Hverken erfaring eller udstyr hjalp spejdersoldaterne. De op mod 150 kilo sprængstof var placeret på den nu asfalterede hovedvej mod Kandahar lige øst for Gereshk by.

Bombe anbragt i rør
Strækningen er blevet kaldt »Bombe Allé«, fordi det var et af Talebans foretrukne bombesteder, indtil vejen blev asfalteret.

Asfalt er generelt et godt middel mod vejsidebomberne, der ikke kan graves ned. Men 25. februar gik det galt første gang på strækningen. En britisk patrulje ramte en bombe, og tre soldater døde.

Det viste sig, at bomben dengang var anbragt i en af de mange rørunderføringer, der leder forårssmeltevand under vejen. Den ledningsstyrede bombe blev udløst af en talebaner i skjul 450 meter væk.

Hjemmelavet sprængstof
Undersøgelserne af gårsdagens eksplosion er først lige begyndt, men umiddelbart tyder det på, at det igen lykkedes Taleban uset at placere en stor sprængladning under bombealléen og udløse den med trådstyring.

Alle vejunderføringer gennemsøges dagligt, men i løbet af natten fik Taleban placeret omkring 150 kilo formentlig hjemmelavet sprængstof.

Siden februar har de danske soldater ellers fundet omkring 8 ud af 10 vejsidebomber, før de har nået at udløse deres kraft mod gående eller kørende soldater.

Soldaterne vil ikke fortælle læserne – og dermed måske også Taleban – præcis hvordan, de beskytter sig mod bomberne, der normalt er gravet ned i og omkring de hjulspor, der er den mest almindelige form for vej i Afghanistan.

FAKTA24 danskere dræbt i Afghanistan

Erfaring er vigtig
Men erfaring og forsigtighed er nok den vigtigste af alle metoder til at undgå IED’er, som bomberne hedder på soldatersprog. Vejsidebomber placeres typisk, hvor geografien tvinger et køretøj til at vælge et bestemt spor, der fungerer som en slags tragt for al kørende trafik. Det kan være indkørslen til en bebyggelse, eller når man kører i en smal kløft hen over de udtørrede vandløb, som landskabet er så rigt på.

Når danskerne kommer frem til sådan et sted, afsøger ingeniørsoldater metodisk området, før bilerne kører frem. Først når området er ’sweepet’, kan der køres igen.

Hvor det kan lade sig gøre, kører danskerne hele tiden en ny omvej, så Taleban ikke kan aflæse et mønster. Man ved, at mindre end tre dage efter, at en dansk bil er kørt en bestemt vej, kan Taleban have placeret en vejsidebombe netop i det spor i håb om, at danskerne bruger samme vej igen.

Elektronik hjælper ikke danskere
Flere og flere tip fra lokalbefolkningen om nedgravede bomber hjælper sammen med overvågning fra luften og konstant aflytning af Talebans kommunikation til med at bekæmpe truslen fra vejsidebomberne.

Men hidtil er det ikke lykkedes at afsløre de bagmænd, der fabrikerer bomberne med udstyr, der ofte er indkøbt i de lyssky dele af Gerehsks blomstrende basar.

Elektronisk jamming af alle signaler inden for en bestemt radius er et vigtigt middel mod den del af bomberne, der udløses elektronisk ved hjælp af f.eks. en mobiltelefon eller en ganske almindelig babyalarm.

Simpelt kredsløb udløser bombe
Alle danske biler er udstyret med den beskyttende elektroniske ’boble’, som også medbringes i rygsækform på gående patruljer.

Men elektronikken hjælper ikke mod de mest simple bombetyper, der udløses, når for eksempel. to nedgravede savklinger forbundet med sprængstof, gamle miner og granater trykkes sammen af en bil – og et simpelt kredsløb forbundet til et batteri udløser bomben.

Det var formentlig sådan en bombe, der ramte tre danske soldater i går.

Bomberne fabrikeres med udstyr, der ofte er indkøbt i de lyssky dele af Gerehsks blomstrende basar.

Krigen i Afghanistan

ISAF opererer under et fredsskabende mandat, der er vedtaget af FN's Sikkerhedsråd.

Der har været danske soldater i Afghanistan siden 2002.

I begyndelsen bidrog Danmark med specialstyrker til den amerikansk ledede krig mod Taleban og al-Qaeda.

Senere deltog Danmark i FN's internationale sikkerhedsstyrke. Fra 2003 har de danske soldater været en del af ISAF-styrken.

ISAF er ikke en FN-styrke men en NATO-ledet koalition, der har soldater fra i alt 42 lande – herunder 26 NATO-lande.

Det er første gang, NATO opererer udenfor det umiddelbare ansvarsområde omkring Nordatlanten.

Danmark har omkring 650 soldater i Afghanistan.

Kilde: Hok

Dokumentation: Her opererer de danske soldater (eksternt link)

Siden 2002 har en række danske soldater mistet livet under indsatsen i Afghanistan.

Se flash-grafik med de danske dødsfald

Oversigt: Dræbte danske soldater i Afghanistan

Foto: Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Politiken har fulgt seks spejdersoldater i Afghanistan, der hver dag er sammen på liv og død. Gruppe 1 skulle opleve det værst tænkelige.

Reportage:
'Kammerater i krig'

Foto: MIRIAM DALSGAARD
Foto: MIRIAM DALSGAARD

Politikens fotograf Miriam Dalsgaard var med danske soldater på patrulje i Helmand.

Se hendes billedserie fra soldaternes hverdag

Danmark har deltaget i krigen i Afghanistan siden 2001

Fotoserie: Hverdagsliv i Afghanistan

Foto: DARIO LOPEZ-MILLS/AP
Foto: DARIO LOPEZ-MILLS/AP

Flere mulige scenarier tegner sig efter Obamas løfte om at sende flere tropper til Afghanistan.

Projektforsker Søren Schmidt ved Dansk Institut for Internationale Studier fremlægger to af dem:

Sidste udkald for Afghanistan

Foto: MIKHAIL METZEL/AP
Foto: MIKHAIL METZEL/AP

Politiken fortæller historien om den danske deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Internationalt
13. feb. KL. 13.55

Kampklædt politistyrke pågriber mand i Amsterdam Lufthavn

Manden havde ifølge flere medier gemt sig efter at have sendt bombetrussel.

Nyhedsfoto
13. feb. KL. 14.05

Se kjoleorgiet fra Grammyfesten

Den amerikanske musikbranche viste masser af bar hud og store tandpastasmil på den røde løber ved årets Grammy-uddeling. Prisfesten foregik i Staples-centret i Los Angeles med rapperen LL Cool J som vært. Under showet blev Whitney Houston, der døde natten til søndag, hyldet flere gange.

Gældskrisen
13. feb. KL. 12.02
TØMMERMÆND. I dag er grækerne vågnet til en hovedstad i ruiner efter gårsdagens uroligheder. Stemningen kan bedst beskrives som »tømmermænd«, fortæller Danmarks ambassadør Tom Nørring. - Foto: DIMITRI MESSINIS/AP

Ambassadør: Athen vågner til tømmermænd

Danmarks ambassadør undrer sig over voldsomheden i græske demonstrationer.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

00:47

13. feb. KL. 08.15 TV Spareplan antænder græsk raseri

International partner

  • 13. feb. KL. 12.59
  • 13. feb. KL. 12.43
  • 13. feb. KL. 12.05
  • 13. feb. KL. 12.05
  • 13. feb. KL. 09.16

Det sker
Billedpoesi. Svenske Mikael Kristersson har undersøgt døgnets gang og årstidernes skiften i sin have. Resultatet er fortryllende.
12. feb. KL. 14.03

Svensker brugte 11 år på at filme pindgrise i sin have

ibyen anbefaler

restaurant & cafe