Mange skoleelever kender nok følelsen.

Når udsigten til endnu en kedelig dag i skolen med strenge lærere, kompliceret matematik og efterfølgende endeløst hjemmearbejde truer, er det fristende at skrue ørebøfferne på og blive hjemme foran videospillet eller under dynen.

Billetter til fodboldkampe
Men nu får eleverne på en række tekniske skoler i Frankrig en gulerod, der skal stoppe pjækkeriet: De får penge for at gå i skole.

I det fodboldglade Marseille uddeles billetter til Olympique Marseilles hjemmekampe, hvilket er stort på de kanter.

»Det er en fuldstændig vanvittig historie«, siger lederen af centrumpartiet Modem, François Bayrou, der selv er tidligere lærer og undervisningsminister, og formanden for lærernes fagforening har svært ved »at tro sine egne ører«.

'Pjækkere' får 70.000 kr.
Men den er god nok. Eleverne på seks tekniske skoler uden for Paris får som forsøg op til 10.000 euro (godt 70.000 kr.) i år, hvis de passer skolen.

Pengene bliver ikke udbetalt som kontanter, men som tilskud til rejser, indkøb af computere eller støtte til projekter, eleverne selv bestemmer.

Baggrunden er enkel:

»I dag var vi 17 ud af 28 i klassen, og det er en typisk dag«, lyder det fra 18-årige Thierry, der går på en teknisk skole nær Cergy uden for Paris.

Hver femte bliver hjemme
Målt i forhold til statistikkerne var det en meget dårlig dag.

For fraværet på de tekniske skoler, der forbereder eleverne til faglige uddannelser inden for håndværksfag eller brancher som turisme, restaurant eller sekretærjob, ligger omkring 20 procent.

Men det er slemt nok, og ifølge en af lærerne på skolen i Bobigny, Alfred Costes, er »fraværet katastrofalt«, som han formulerer det over for avisen Le Parisien.

Han mener, at forsøget er umagen værd. »Men det risikerer at blive meget kostbart, hvis det kommer til at gælde overalt«, siger han.

»Hvorfor gå i skole?«
Problemet er, at straf og sanktioner ikke fungerer, lyder det fra elever og lærere overalt i landet.

En stor gruppe elever er tabt for undervisningen, og især i indvandrerkvartererne i byerne er den gal.

»Mange føler, at de ikke har en chance, hvis de er ’mørklødede’ eller har et afrikansk navn. Så hvorfor gå i skole og tage en uddannelse?«, sammenfatter Thierry situationen.

Præmie til fjolser
Thierry, hvis forældre stammer fra den franske ø Martinique i Antillerne, er ved at gøre klar til en uddannelse i it-sektoren, og han er skeptisk over for ideen om at belønne elever for at gå i skole:

»Det vil sige, at du får en præmie for at være et fjols. Mens alle os, som kommer hver dag, ingenting får. Det holder ikke«.

Det argument går igen i hele debatten, og kun de færreste tror på, at penge vil få ’pjækkerne’ i skole.

Småkriminalitet holder økonomien i gang
Mange kommer fra hjem, hvor forældrene lever af sociale ydelser, og hvor en daglig arbejdsdisciplin er et ukendt begreb.

Andre arbejder selv i skoletiden, og nogle giver sig af med den småkriminalitet, som i flere indvandrerkvarterer er med til at holde økonomien i gang.

Det er problemer, som en præmie for at passe skolen ikke kan rette op på, siger en lærer fra en teknisk skole uden for Paris til Le Parisien.

Talsmand: Erfaringerne er gode
Men Martin Hirsch, regeringens højkommissær for ungdomsforhold, er uenig.

Han mener ligesom mange skolefolk, at straf og formaninger ikke hjælper. Med henvisning til erfaringer i Storbritannien med forskellige former for præmier til unge, der passer skolen, ønsker han nu at gøre forsøget i Frankrig.

Reaktionerne er overvejende negative, og mange peger på, at Storbritannien ikke er et godt eksempel, når talen er om ungdomspolitik.

»Skolens rolle er ikke at lære eleverne, hvordan man tjener penge, men at give dem den viden og de værdier, som er nødvendige for deres personlige udvikling og for deres liv som samfundsborgere«, lyder det fra Jean-Paul Huchon fra Socialistpartiet, der leder Parisregionen med omkring 10 millioner indbyggere.

Frygt for krævende skolebørn
Han frygter ligesom mange lærere, at systemet vil føre til konflikter mellem eleverne, og også i regeringspartiets egne rækker er der betænkelighed ved forsøget, som regeringen har planer om at udvide kraftigt til næste år.

Her er mange enige med tidligere undervisningsminister François Bayrou fra centrumpartiet Modem, der advarer mod at ødelægge skolen.

»Fra det øjeblik, princippet er fastslået, kan man frygte, at det bliver udbredt. Og så vil børnene sige: »Jeg går kun i skole, hvis I ryster op med skillingerne««.