Aktiv. Et nyt dansk studie har afsløret, at slidgigt og bruskskader formentlig er en kronisk tilstand, man skal leve med. Det bedste våben mod folkesygdommen er, at styrke den tilbageværende brusk og musklerne gennem fysisk aktivitet og vægttab.
Foto: HJORTH DANIEL

Aktiv. Et nyt dansk studie har afsløret, at slidgigt og bruskskader formentlig er en kronisk tilstand, man skal leve med. Det bedste våben mod folkesygdommen er, at styrke den tilbageværende brusk og musklerne gennem fysisk aktivitet og vægttab.

Viden og tech

Forskere afliver håbet om at slidgigt kan kureres

Man skal ikke gøre sig håb om, at man med kirurgiske indgreb, medicinsk behandling eller ved kroppens egen hjælp, kan få nedslidt bruskvæv til at vokse frem igen hos folk med slidgigt og bruskskader, viser ny dansk forskning.

Viden og tech

I alle vores led er der puder af bruskvæv, der kan absorbere de stød, vi oplever, når vi bevæger os i forbindelse med for eksempel løb eller boldspil.

Bruskvævet forhindrer, at vores knogler ikke gnider sig direkte op ad hinanden, som kan være smertefuldt. Desværre slides bruskvævet af uforklarlige årsager ned hos rigtig mange mennesker i takt med, at man bliver ældre, og det kan i værste fald udvikle sig til slidgigt. I Danmark er det cirka hver anden, der bliver ramt af slidgigt på et tidspunkt i livet, og det er den hyppigste sygdom i bevægeapparatet.

Mange drømmer om, at man med kirurgi, stamceller, vævstransplantationer, fiskeolie, glucosamin eller sportspause kan få det nedslidte bruskvæv til at hele og vokse frem på ny, så man atter kan dyrke sport som i de unge dage uden at opleve smerte.

Brusk vokser kun i voksealderen

Den drøm skyder et dansk forskerhold nu ned. For i et nyt studie, som offentliggøres i dag i det anerkendte tidsskrift Science Translational Medicine, viser de, at både raskt og skadet bruskvæv i vores led holder op med at vokse og gendanne sig selv, når man er fuldvoksen. Det vil sige, at det kun er i barndommen og i de første teenageår, at brusken vokser og tilpasser sig kroppen, som er under voldsom forandring.

»Vi har i et studie af bruskvæv hos 23 danskere i en alder fra 19 til 81 år med eller uden slidgigt kunnet konstatere, at bruskvævet mister sin evne til vokse og gendanne sig selv, når man er blevet fuldvoksen«, siger professor og overlæge Michael Kjær fra Bispebjerg Hospital og Københavns Universitet, der sammen med seniorforsker og ph.d. Katja M. Heinemeier har stået i spidsen for den aktuelle forskning.

Han fortsætter:

»Så hvis man får en voldsom bruskskade i et led i forbindelse med en fodboldkamp eller har slidt bruskvævet ned af andre uforklarlige årsager, så vil kroppen ikke kunne reparere sig selv, som man for eksempel kender det i forbindelse med ledbånds- og muskelskader eller knoglebrud. For cellerne i bruskvævet har ganske enkelt mistet barndommens dynamiske evne til at tilpasse sig en forandret situation«.

Det danske forskerhold, der også tæller forskere fra Aarhus Universitet, har dermed leveret et stærkt argument til flere årtiers diskussion om, hvorvidt skadet bruskvæv har et potentiale til at reparere sig selv. Enten af sig selv eller ved ydre påvirkninger i form af medicin eller kirurgi.

Foto: Jan Heinemeier and Mette Horsleth

Fortidens atomprøvesprængninger kom med svaret

Nøglen til at forstå, hvordan bruskvæv opfører sig i menneskekroppen, kommer fra en uventet kant. For under atomprøvesprængningerne i slutningen 1950´erne og starten af 1960´erne steg det atmosfæriske indhold af kulstof-14 i atmosfæren nærmest til det dobbelte.

Den øgede mængde kulstof i forbindelse med atomprøvesprængningerne er så blevet en del af naturens kredsløb og er endt i planter, som er blevet spist af dyr. Planter og dyr er så blevet spist af mennesker, som befinder sig øverst i fødekæden.

»Det vil sige, at alle de mennesker i hele verden, der er født under atomprøvesprængningerne og frem til i dag, bærer på store mængder af disse kulstof-14 atomer i deres kroppe. Mængden vil være størst de steder i kroppen, hvor vævet ikke fornyr sig selv som for eksempel i øjets linse, hvor fornyelsen stopper, når barnet er fyldt et år. Det er en syret tanke, at alle dem som er født i slutningen af 1950erne og nogle årtier frem kigger igennem en linse, der er fyldt med kulstofatomer som så dagens lys i forbindelse med atomprøvesprængningerne. Med den samme teknik, har vi nu fundet ud af, at bruskvæv stort set holder op med at forny sig selv, efter man er fyldt cirka 15 år. Det er en ny erkendelse, som man aldrig har haft før«, siger Michael Kjær.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forskerne er kommet frem til resultaterne ved at studere bruskvæv, der blev taget ud fra 15 patienter, der fik nyt knæ som følge af at have fremskreden slidgigt. De har samtidig studeret bruskvæv fra 8 kræftpatienter, som havde et sundt og intakt bruskvæv i knæene, men som blev fjernet i forbindelse med operationer for kræft, hvor en mindre eller en større del af knæleddet skulle fjernes.

»Vi har analyseret bruskvævets indhold af kulstof-14 atomer og har kunnet konstatere, at uanset om bruskvævet var sundt og intakt eller skadet og slidt, så har cellerne i bruskvævet mistet evnen til at forny sig selv fra man er fyldt cirka 15 år. Man har længe haft en tro på, at især skadet bruskvæv måtte have en evne til at reparere sig selv ligesom muskler og knogler kan gøre det, men det kan vi nu afvise«.

Fiskeolie og glukosamin uden effekt

Professoren ved godt, at det ikke er verdens bedste nyhed for de hundredtusindvis af danskere, der lider af slidgigt og som håber på, at nye landvindinger indenfor sundhedsområdet i den nærmeste fremtid kan få brusken til at genopstå og dermed skåne leddene.

»For eksempel er der privathospitaler rundt omkring i verden som for eksempel i USA, der tilbyder transplantationer af bruskvæv som behandling til patienter med slidgigt. Vores forskning viser, at man ikke skal gøre sig håb om, at det transplanterede bruskvæv kan tilpasse sig og vokse sig stort og stærkt. Så vores nye viden kan spare patienter for at bruge penge på behandlinger, som hviler på et ikke-dokumenteret og uvidenskabeligt grundlag«, siger Michael Kjær.

I den samme forbindelse nævner Michael Kjær kosttilskuddet fiskeolie og lægemidlet glukosamin, som mange patienter tager i håb om, at det kan forstærke den nedslidte brusk og/eller lindre smerter.

»Der er ingen videnskabelig dokumentation for, at det virker. Så hvis man udelukkende spiser fiskeolie for at gøre livet med slidgigt mere tåleligt, så skulle man efter min mening, følge andre veldokumenterede råd som for eksempel at tabe sig i vægt og/eller styrke sine muskler omkring det nedslidte led enten gennem styrketræning eller en motion som ikke er hård kost for knæene som for eksempel cykling eller stavgang«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når det gælder stavgang viste en aktuel ph.d. afhandling, at vandring med stave er noget af det mest effektive til at lindre smerter i forbindelse med slidgigt i hoften.

»Hvis man har slidgigt, skal man ikke leve et passivt liv og blive hjemme i sofaen. Man skal omvendt bruge kroppen men holde sig fra de sportsgrene, som giver kraftige stød i leddene, som for eksempel sker i forbindelse med mange boldspil. For selvom det ikke får bruskvævet til at vokse frem på ny, så tyder det på, at motion og styrketræning, gør den brusk, der er tilbage hos patienter med slidgigt mere stærk og spændstig«, siger Michael Kjær.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce