Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hvad er dette?

Derfor gør duften af kaffe os trygge

Betalt indhold: Kaffe indeholder mere end 800 forskellige smagsstoffer. Vi har spurgt en professionel 'supersmager', hvorfor den mørke drik har en så stærk sensorisk tiltrækningskraft på mange af os. 

Du kender måske ritualet, der gentager sig morgen efter morgen.

Man vågner med trætte, røde øjne og mærker, hvordan hver en celle i organismen skriger på en velgørende kop kaffe, der kan banke rusten af din søvnramte krop og gøre dig klar til dagens udfordringer.

Har du det også sådan? Så er du ikke alene.

Morgenkaffen er et vigtigt ritual for danskerne, og om morgenen er det stadig filterkaffe, der er konge:

Ifølge tal fra COOP Analyse vælger 40 procent af de, der drikker kaffe om morgenen, en kop filterkaffe, som i mange år har været synonym med dansk kaffekultur, mens resten eksempelvis vælger instant- eller stempelkaffe.

I de senere år har filterkaffen fået en renæssance på landets førende kaffebarer, hvor nye filtersystemer supplerer kaffemaskinen – den koffeinspyttende arbejdshest med det klassiske Melitta-filter, som står i et utal af danske hjem.

Vi er et af verdens mest kaffedrikkende folk

Danskerne er samtidig et af klodens mest kaffeglade folkefærd. Faktisk så glade, at vi indtager en fjerdeplads på International Coffee Organizations opgørelse over verdens mest kaffedrikkende lande. 8,7 kilo om året bliver det til i gennemsnit per dansker.

Det er en del, men vores hang til kaffe er dog intet i forhold til finnerne, som er i en kategori for sig, når det kommer til kaffe.

I de tusind søers land drikker befolkningen sig årligt igennem imponerende 12 kilo per person, efterfulgt af Norge og Island med henholdsvis 9,9 og 9,0 kilo om året.

Men udover den sorte driks åbenlyse opkvikkende kvaliteter, hvad er det så egentlig, der er så tiltrækkende ved kaffens duft og smag?

Lisbeth Ankersen er kemiker, sensoriker og indehaver af virksomheden InnovaConsult, hvor hun som såkaldt 'supersmager' lever af at smage og dufte til forskellige fødevarer med henblik på at kunne rådgive fødevarevirksomheder om sammenhængen mellem duft, smag og konsistens i deres produkter.

Hun fortæller, at kaffe indeholder smagsstoffer, som både kan være med til at berolige os og friske os op.

»Kaffe har en voldsomt kompleks smag, og man har identificeret 800-900 forskellige smagsstoffer i kaffen. Det er mere end for eksempel øl og vin. Kaffe, især med mælk, har nogle cremede, vaniljeagtige smagsnoter og bløde, varme dufte, som er med til at berolige os. De cremede smage og dufte er med til at signalere god tid, tryghed og forkælelse«,siger Lisbeth Ankersen.

Finder du tryghed i din latte?

Nogle hævder endda, at vores forkærlighed for det søde og lune stammer fra modermælkens prægning af os i spædbørnsstadiet. At folk finder tryghed i drikke som caffé latte og cappuccino, er derfor formentlig ikke helt ved siden af.

Med de nordiske landes position på listen kan man i hvert fald hurtigt få den tanke, at vi bruger kaffe som et støtteben til at få os igennem de kolde og mørke måneder på de nordlige breddegrader. Et andet og anderledes solbegunstiget land, som også er uløseligt forbundet med kaffen, er selvfølgelig Italien, hvor det første europæiske kaffehus åbnede i Venedig i 1645.

Selv om italienerne konsumerer noget mindre kaffe end nordboerne, så er der ikke desto mindre stadig en meget stærk kaffekultur i landet. Især i Syditalien, hvor der er uskrevne, men dog helt specifikke uskrevne regler for, hvordan kaffen skal nydes, fortæller den italienske restauratør Gildo Russo. Han kom til Danmark fra Napoli i 1986 og driver i dag vinbaren og restauranten l'Enoteca di Mr. Brunello i København, hvor han lægger særdeles meget vægt på kaffen som afslutning på måltidet.

Mine gæster vil ofte gerne have en cappuccino efter maden. Jeg råder dem altid til en espresso i stedet og forklarer dem, hvorfor den er bedre for kroppen efter en middag

»For italienere hører kaffe med mælk sig kun til om morgenen. På samme måde vil det i Italien være helt uhørt at indtage en stor caffé latte eller en cappuccino efter et solidt måltid. Det er af den simple årsag, at mælken er med til at sætte maven på arbejde igen«, fortæller Gildo Russo. I stedet er han en konservativ tilhænger af den lille, stærke espresso, som han er opdraget med.

»Jeg er meget konservativ, når det kommer til kaffe og mad. For mig skal en kaffe være meget lille og meget stærk. Mine gæster vil ofte gerne have en cappuccino efter maden. Jeg råder dem altid til en espresso i stedet og forklarer dem, hvorfor den er bedre for kroppen efter en middag. Men i sidste ende bestemmer de selvfølgelig selv«.

Fart på espressoen

Hvor de mælkebaserede kaffedrikke signalerer tid til pause og forkælelse, er der en helt anden signalværdi i en ren espresso, som signalerer effektivitet, tjek på tingene og fart på. Den stærke, sorte kaffe er en effektiv opstrammer, som også i sin kemiske sammensætning kan bestå af smagsstoffer, som virker opkvikkende i sig selv, forklarer Lisbeth Ankersen.

»Kaffens smagsstoffer udgøres især af fenoler, som kan give mindelser om røg, stald og træ. Furaner giver noter af karamel, nødder og brød, mens baserne er med til at give kaffen dens karakteristiske ristede og let jordede smag. Der er også svovlforbindelser, som giver animalske og kødagtige noter. I en espresso kan du smage alle kaffens nuancer, og de meget bitre og skarpe smage er med til at give en fornemmelse af blive kvikket op«.