Hvor skal du hen, København?

Københavnerånd

Ditte Giese mener, at København bør stoppe op og tænke ’hvem var det nu, vi var’, huske det særpræg, som byen har haft og som ifølge hende er det, der gør, at den igen og igen bliver kåret som verdens bedste by.

»Det er en særlig københavnerånd, der skyldes, at der bor nogle specielle mennesker, og de der mærkelige mellemrum, hvor man for eksempel kan gå ind i en baggård og så ligger der et lille bondehus fra gamle dage«, siger hun.

En ånd som også overborgmester i København Frank Jensen vil bevare og udvikle.

»Det er et stort hensyn, at vi ikke skyller byens sjæl ud med badevandet. At vi er nænsomme overfor det særlige københavnske og de lommer af natur og særegne miljøer, der findes rundt om i byen«, siger han.

Overklasse-by

Ditte Giese har flere gange i ledere og kommentarer luftet sin bekymring for den retning, hendes fødeby og hjem er på vej i.

»Jeg er bange for, at København bliver en overklasse-by endnu mere, end den allerede er, hvor en kop kaffe koster 40 kroner, en treværelseslejlighed koster 18.000 kroner at leje, og alle specialbutikker lukker og bliver lavet om til kaffebarer og gourmetrestauranter«.

En bekymring hun deler med arkitekt, forsker og debattør Jesper Pagh.

»København er de seneste 10 år blevet en mere og mere ekskluderende by med mindre diversitet. Der er ikke længere plads til ludere og lommetyve - men der er jo ikke nogen, der siger, at det fortsætter i den retning«, siger han.

Ifølge Ismir Mulalic, forsker i byøkonomi på DTU og senior fellow ved Kraks Fonds Byforskning, vil flere ressourcestærke blive interesserede i at bo i København, så længe der investeres i at gøre byen bedre og mere attraktiv.

»Løsningen på at stoppe boligprisstigningen og få de ressourcestærke til at flytte fra byen, er at gøre byen mindre attraktiv, og den løsning, tror jeg ikke, der er mange, der vil arbejde på«, siger han.

Befolkningstilvækst

Med en befolkningstilvækst på 10.000 årligt rejser sig naturligt et akut behov for nye boliger. Men det rejser også spørgsmålet om, i hvilken retning det ‘nye’ København skal gå samt, hvad man skal passe på i forsøget på at bevare det særegne ved byen.

Jesper Pagh ser store udfordringer i forhold til den byudvikling, der har været i gang de seneste cirka 10 år.

»Der ligger en stor udfordring i forhold til kvaliteten af den by, der bliver bygget, og kvaliteten afhænger i høj grad af, hvem der har interesse i at sikre den kvalitet«, siger Jesper Pagh.

Han frygter, at kvaliteten af København er i fare, hvis der ikke stilles høje kvalitetskrav til de private bygherrer.

Dygtige almene boligforeninger

I dag er der et krav om, at 25 procent af byggeriet i de nye boligområder skal være almene boliger.

»Almene boligforeninger har en masse erfaring og er dygtige til at bygge kvalitetsboliger og også pensionskasserne har langsigtede interesser«, siger Jesper Pagh.

Netop kravet om 25 procent almene boliger mener Frank Jensen er med til at begrænse det private byggeri. Det betyder, at hver fjerde bolig i Københavns nye boligområder bliver almen med en husleje, der kan betales med almindelige indkomster.

»Uden det krav ville det private byggeri buldre derudad, og boligmarkedet ville kun blive udviklet af markedet. Det ønsker jeg ikke«, siger han.

Jesper Pagh mener dog, at den udvikling allerede er i gang.

»Så længe vi udvikler byen med udgangspunkt i markedslogikken, vil det blive umådeligt vanskeligt samtidig at leve op til nogle af de andre forestillinger, man har om, hvordan byen skal udvikle sig. Det gælder bæredygtighed, langsigtet kvalitet og i det hele taget muligheden for, at de mennesker, der bor i byen og kommer til at bo i byen kan udvikle den i sit eget billede«, siger han.

Frank Jensen mener, at der bliver stillet de nødvendige krav til bygherrerne i forhold til at få den by, københavnerne ønsker.

»Vi stiller generelt krav til et højt niveau af kvalitet i vores byggeri, og det gør, at vi er kendt ude i verden for at have nogle af de bedste arkitekter og prisvindende byggerier«, siger han.

Han er dog bekendt med, og bevidst om, kritikken.

»Der er blandt nogle københavnere en vis frygt for, at vi udvikler byen hen over hovedet på borgerne, og den skal vi politikere være lydhøre overfor«.