Hvad er dette?

Vi undervurderer lysets betydning for vores sundhed

9. februar 2018
  • Lys har langt større betydning for vores sundhed, end vi tror. På linje med kost, motion og søvn er det med til at påvirke vores fysiske og mentale sundhed, og efter en banebrydende opdagelse i 2002 spiller lys nu en langt større rolle end tidligere.

    Selv om det er millioner af år siden, at den første menneskeabe gik på Jorden, begyndte menneskeheden, som vi kender den, først for et par hundredetusind år siden. Zoomer vi endnu længere ind begyndte civilisationen, som kendetegner vores verden, for godt 6.000 år tilbage, mens industrialiseringen trådte til i begyndelsen af 1800-tallet.

    Fælles for alle perioder og alle de mennesker, der har oplevet dem, er én ting; sollyset var deres primære lyskilde. Men siden Thomas Edison for knap 140 år siden opfandt elpæren har verden imidlertid ændret sig kolossalt, og det samme har vores liv.

    I dag tilbringer vi 90 % af vores tid indendørs, og mens det de sidste mange år er blevet diskuteret, om vi bør leve mere, som vi gjorde i gamle dage, så er den måde, vi bruger lys på, en faktor, der ofte bliver overset. Mens vi i dag går meget op i at spise sundt, være mindre online, træne meget og sove nok, så glemmer vi at tænke på lyset som et behov, der har stor betydning for vores sundhed.

    »Lysets betydning for vores sundhed er noget, vi tidligere kun i ringe grad har været opmærksomme på, og først de sidste 15-20 år har forskere for alvor fundet ud af, hvor vigtigt det er for vores velbefindende«

    »Lysets betydning for vores sundhed er noget, vi tidligere kun i ringe grad har været opmærksomme på, og først de sidste 15-20 år har forskere for alvor fundet ud af, hvor vigtigt det er for vores velbefindende«, siger Kjeld Johnsen fra Aalborg Universitet.

    Han har i mere end 20 år forsket i lysets betydning for os, og han anbefaler at tænke på lys – sollys såvel som kunstlys – som en sundhedsfaktor på samme linje som kost, søvn og motion.

    »Vores krop og sind får det rent medicinsk bedre af at få lys nok. Stort set alt det D-vitamin vi har i kroppen kommer fra lys, og bare det at sidde på en bænk og få lys og at sørge for at de rum, vi opholder os i, har den korrekte belysning, er afgørende for vores sundhed«, siger lysforskeren.

    Gennembrud i 2002

    Det var først i starten af 00’erne, at forskere kunne dokumentere, hvor stor betydning lys har på vores humør, produktivitet og fysiske tilstand, men lysets betydning har været kendt i langt mere tid end det – vi har bare glemt det.

    Kjeld Johnsen fortæller, at man i starten af 1900-tallet brugte lys som en del af behandlingen mod blandt andet tuberkulose og depression på sanatorier, men i takt med medicin-fagets fremskridt gik lysets store betydning for vores sundhed i glemmebogen.

    Siden to forskere i 2002 kunne dokumentere, hvordan den del af vores øjne, der registrerer lys, styrer vores døgnrytme, vores organer og til dels vores hormoner, er der kommet fornyet fokus på lysets betydning.

    »Forskerne viser, hvordan øjet ud over at have en synsfunktion også har en funktion, der styrer hele vores indre ur. Den opdagelse har skabt stort fokus på, hvordan vi bruger lyset, og hvordan det kan påvirke os«, fortæller Kjeld Johnsen.

    Dagslys og kunstlys spiller større rolle

    Det fokus ser man både i arkitektur, hvor arkitekter er begyndt at arbejde med lys som en sundhedsmæssig og ikke kun æstetisk faktor, og indenfor lægefagene, hvor lys bruges som en del af behandlingen af sygdomme som søvnmangel, depressioner og stress.

    Hospitalet Bispebjerg er eksempelvis blevet renoveret sådan at både sollys og kunstlys nu spiller en rolle i behandlingen; en af hospitalets bygninger, Ny Psykiatri, er blevet udstyret med dynamisk døgnrytmelys, der følger døgnet, og det nyder både patienter og de ansatte ifølge hospitalet godt af.

    Inden for indretningsdesign lægges der i dag også større vægt på korrekt belysning, både i forhold til at lade den korrekte mængde dagslys komme ind i boligen - det kan være nødvendigt at holde noget ude i skandinaviske lande på grund af de lange, lyse sommernætter - og i oplysningen med kunstlys, hvor man arbejder med farvetoner i forhold til at skabe stemning, gøre det nemmere at læse eller lave mad og ikke at forstyrre døgnrytmen.

    Og når man bygger offentlige institutioner som eksempelvis børnehaver og plejehjem, hvor lyset påvirker hvor godt øjnene udvikles eller vedligeholdes, lægges der i dag også langt større vægt på, hvordan lyset påvirker os, fortæller Kjeld Johnsen.

    Fordi forskningen i lysets betydning er så ny, er der stadig store forskningsmæssige gennembrud forude, som vil få stor effekt på vores hverdag, siger han:

    »I dag ved man eksempelvis, at blåt lys er med til at gøre os vågne og opmærksomme, mens gyldent lys kan være med til at klargøre os til søvnen«

    »I dag ved man eksempelvis, at blåt lys er med til at gøre os vågne og opmærksomme, mens gyldent lys kan være med til at klargøre os til søvnen, så man kan bruge lyset til at understøtte døgnrytmen eller i al fald undgå at modarbejde den. Noget af det forskere nu forsker i er desuden, om man kan spare op på lys ved eksempelvis at tage en uge sydpå i løbet af vinteren for at modarbejde vinterdepression, og på hvilke langtidseffekter, lys har. Vi kommer til at blive meget klogere på lys de næste mange år«, siger han.


    5 TIPS TIL AT FÅ MEST MULIGT UD AF LYSET

    Selv om lys fra naturens hånd er en knap ressource i årets mørkeste måneder herhjemme, er der masser af muligheder for at optimere mængden og kvaliteten af det daglige lys.

    Følg døgnrytmen

    Noget af det, der er mest afgørende for, hvor godt vi sover, er i hvor høj grad, vi har en fast døgnrytme.

    Her spiller lys en kæmpe rolle, og flere forskere har påvist, hvordan det blålige lys, mange kender fra tidlige morgener, er med til at få os til at vågne op, mens mere gyldent lys, som man eksempelvis kender det fra solnedgange, er med til at få kroppen til at geare ned.

    Vær opmærksom på lyset ved solopgang og solnedgang

    For at få en bedre døgnrytme, som kan hjælpe kroppens organer med at få den til at køre bedst muligt, kan det være en god idé at tilrettelægge dele af ens liv efter dagslyset og især hvor når det skifter, især ved solopgang og solnedgang.

    Kom ud om morgenen, hvor det blålige morgenlys vil vække dig, og sæt tid af til at registrere solnedgangen om aftenen. Det kan være med til at få din krop til at fungere bedre.

    Vær opmærksom på den kunstige belysning

    Den viden vi nu har om lysets påvirkning på vores døgnrytme kan bruges til at hjælpe døgnrytmen på vej med det korrekte lys.

    Indretningsarkitekter er begyndt at arbejde med det, der kaldes ”dynamisk lys”. Det går ud på at have kunstlys på kontoret og i hjemmet, der afspejler dagslyset, altså et mere blåligt og skarpt lys i dagtimerne og et møre blødt, gyldent lys om aftenen.

    Kom udenfor

    At have det rigtige kunstlys er vigtigt, men intet slår dagslys.

    Mens kunstlys som regel udsætter os for omkring 500 lux, betegnelsen for lysets styrke, så kan vi på en klar sommerdag få 100.000 lux, fortæller Kjeld Johnsen. Man kan købe lysterapi-lamper, der udsætter en for op mod 10.000 lux og nærmer sig dagslys på en sommerdag, men dagslyset er den stærkeste lyskilde.

    Sørg for at dit soveværelse er mørklagt eller brug en maske

    For meget lys på de forkerte tidspunkter kan være lige så usundt som for lidt lys generelt.

    Den melatonin, kroppen udskiller, når den sover, er nemlig afgørende for vores sundhed, og den er i høj grad påvirket af lys. Sørg derfor for at have mørklægningsgardiner, der gør et godt arbejde med at lukke kunst- og dagslys ude af dit soveværelse, eller sov med en sovemaske.

    Tilvænning til kunstlys

    En del af forskningen går også på forskellene på sollys og kunstlys. Kunstlys har i omfattende grad ændret samfundet, blandt andet ved at gøre arbejde indendørs muligt på alle tidspunkter af døgnet, og det har været en medvirkende faktor til, at vi i dag i gennemsnit tilbringer 90 procent af vores tid indendørs.

    »Vi mennesker har tilbragt to millioner år med sollys som lyskilde, så selvfølgelig skal vi vænne os til den kunstige belysning, som lyskilden for mange af os er lavet om til«, siger Ulrik Ingerslev Uggerhøj, der forsker i lysets oprindelse ved Aarhus Universitet.

    Han fortæller, at sollys og kunstlys er baseret på de samme mekanismer. Ifølge Kjeld Johnsen er den største forskel på dagslys og kunstlys mængden af lys, de respektive lyskilder indeholder; dagslys er meget stærkere.

    »Det første råd, folk med depressioner eller søvnbesvær får af deres læger, er, at de skal gå en tur på helst mindst en halv time hver dag. Dernæst kan man begynde at kigge på lysterapilamper. Men vi kan allesammen nyde godt af at have mere fokus på lys, for om vinteren får størstedelen af os ikke nok af det; lys er en fantastisk behandlingsform, og det betyder enormt meget for, hvordan vi har det«, siger han.

    Få mest muligt ud af lysets indvirkning på dit humør og energi ved at bruge Philips’ løsninger

    Vågn op til lys, så du føler dig mere veludhvilet, fald ned med det varme lys, og indret i det hele taget lyset derhjemme, så det afspejler solens døgnrytme.

    Philips Hue er dit personlige trådløse belysningssystem, der gør det nemt at styre lyset og skabe den rigtige stemning i alle situationer, mens SceneSwitch og WarmGlow løsningerne gør det nemt at skifte fra klart lys, til naturligt lys og over til en hyggelig og varm glød ved brug af din eksisterende kontakt eller via din dæmper.