Selv om det er millioner af år siden, at den første menneskeabe gik på Jorden, begyndte menneskeheden, som vi kender den, først for et par hundredetusind år siden. Zoomer vi endnu længere ind begyndte civilisationen, som kendetegner vores verden, for godt 6.000 år tilbage, mens industrialiseringen trådte til i begyndelsen af 1800-tallet.

Fælles for alle perioder og alle de mennesker, der har oplevet dem, er én ting; sollyset var deres primære lyskilde. Men siden Thomas Edison for knap 140 år siden opfandt elpæren har verden imidlertid ændret sig kolossalt, og det samme har vores liv.

I dag tilbringer vi 90 % af vores tid indendørs, og mens det de sidste mange år er blevet diskuteret, om vi bør leve mere, som vi gjorde i gamle dage, så er den måde, vi bruger lys på, en faktor, der ofte bliver overset. Mens vi i dag går meget op i at spise sundt, være mindre online, træne meget og sove nok, så glemmer vi at tænke på lyset som et behov, der har stor betydning for vores sundhed.

»Lysets betydning for vores sundhed er noget, vi tidligere kun i ringe grad har været opmærksomme på, og først de sidste 15-20 år har forskere for alvor fundet ud af, hvor vigtigt det er for vores velbefindende«, siger Kjeld Johnsen fra Aalborg Universitet.

Han har i mere end 20 år forsket i lysets betydning for os, og han anbefaler at tænke på lys – sollys såvel som kunstlys – som en sundhedsfaktor på samme linje som kost, søvn og motion.

»Vores krop og sind får det rent medicinsk bedre af at få lys nok. Stort set alt det D-vitamin vi har i kroppen kommer fra lys, og bare det at sidde på en bænk og få lys og at sørge for at de rum, vi opholder os i, har den korrekte belysning, er afgørende for vores sundhed«, siger lysforskeren.

Gennembrud i 2002

Det var først i starten af 00’erne, at forskere kunne dokumentere, hvor stor betydning lys har på vores humør, produktivitet og fysiske tilstand, men lysets betydning har været kendt i langt mere tid end det – vi har bare glemt det.

Kjeld Johnsen fortæller, at man i starten af 1900-tallet brugte lys som en del af behandlingen mod blandt andet tuberkulose og depression på sanatorier, men i takt med medicin-fagets fremskridt gik lysets store betydning for vores sundhed i glemmebogen.

Siden to forskere i 2002 kunne dokumentere, hvordan den del af vores øjne, der registrerer lys, styrer vores døgnrytme, vores organer og til dels vores hormoner, er der kommet fornyet fokus på lysets betydning.

»Forskerne viser, hvordan øjet ud over at have en synsfunktion også har en funktion, der styrer hele vores indre ur. Den opdagelse har skabt stort fokus på, hvordan vi bruger lyset, og hvordan det kan påvirke os«, fortæller Kjeld Johnsen.

Dagslys og kunstlys spiller større rolle

Det fokus ser man både i arkitektur, hvor arkitekter er begyndt at arbejde med lys som en sundhedsmæssig og ikke kun æstetisk faktor, og indenfor lægefagene, hvor lys bruges som en del af behandlingen af sygdomme som søvnmangel, depressioner og stress.

Hospitalet Bispebjerg er eksempelvis blevet renoveret sådan at både sollys og kunstlys nu spiller en rolle i behandlingen; en af hospitalets bygninger, Ny Psykiatri, er blevet udstyret med dynamisk døgnrytmelys, der følger døgnet, og det nyder både patienter og de ansatte ifølge hospitalet godt af.

Inden for indretningsdesign lægges der i dag også større vægt på korrekt belysning, både i forhold til at lade den korrekte mængde dagslys komme ind i boligen - det kan være nødvendigt at holde noget ude i skandinaviske lande på grund af de lange, lyse sommernætter - og i oplysningen med kunstlys, hvor man arbejder med farvetoner i forhold til at skabe stemning, gøre det nemmere at læse eller lave mad og ikke at forstyrre døgnrytmen.

Og når man bygger offentlige institutioner som eksempelvis børnehaver og plejehjem, hvor lyset påvirker hvor godt øjnene udvikles eller vedligeholdes, lægges der i dag også langt større vægt på, hvordan lyset påvirker os, fortæller Kjeld Johnsen.

Fordi forskningen i lysets betydning er så ny, er der stadig store forskningsmæssige gennembrud forude, som vil få stor effekt på vores hverdag, siger han:

»I dag ved man eksempelvis, at blåt lys er med til at gøre os vågne og opmærksomme, mens gyldent lys kan være med til at klargøre os til søvnen, så man kan bruge lyset til at understøtte døgnrytmen eller i al fald undgå at modarbejde den. Noget af det forskere nu forsker i er desuden, om man kan spare op på lys ved eksempelvis at tage en uge sydpå i løbet af vinteren for at modarbejde vinterdepression, og på hvilke langtidseffekter, lys har. Vi kommer til at blive meget klogere på lys de næste mange år«, siger han.

Tilvænning til kunstlys

En del af forskningen går også på forskellene på sollys og kunstlys. Kunstlys har i omfattende grad ændret samfundet, blandt andet ved at gøre arbejde indendørs muligt på alle tidspunkter af døgnet, og det har været en medvirkende faktor til, at vi i dag i gennemsnit tilbringer 90 procent af vores tid indendørs.

»Vi mennesker har tilbragt to millioner år med sollys som lyskilde, så selvfølgelig skal vi vænne os til den kunstige belysning, som lyskilden for mange af os er lavet om til«, siger Ulrik Ingerslev Uggerhøj, der forsker i lysets oprindelse ved Aarhus Universitet.

Han fortæller, at sollys og kunstlys er baseret på de samme mekanismer. Ifølge Kjeld Johnsen er den største forskel på dagslys og kunstlys mængden af lys, de respektive lyskilder indeholder; dagslys er meget stærkere.

»Det første råd, folk med depressioner eller søvnbesvær får af deres læger, er, at de skal gå en tur på helst mindst en halv time hver dag. Dernæst kan man begynde at kigge på lysterapilamper. Men vi kan allesammen nyde godt af at have mere fokus på lys, for om vinteren får størstedelen af os ikke nok af det; lys er en fantastisk behandlingsform, og det betyder enormt meget for, hvordan vi har det«, siger han.