Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hvad er dette?

Kan man være kreativ og taltung? Krøllede hjerner er i høj kurs

Betalt indhold: Kreativitet er guld værd for unge naturvidenskabelige talenter – virksomheder efterlyser flere, der både kan jonglere den tunge faglighed og kreativiteten.

Når Rasmus Østergaard ser, hvordan 30 studerende får julelys i øjnene over relativitetsteori og PH-værdier, giver naturvidenskaben allermest mening for ham.

»Det gør en stor forskel for mig. Det handler ligeså meget for mig om at give den gode oplevelse med naturvidenskab videre«, siger han om den naturvidenskabelige workshop, der netop er veloverstået.

Rasmus Østergaard er ud over at være matematikstuderende frivillig formand i bestyrelsen hos Ungdommens Naturvidenskabelige Forening - en forening hvis formål er at formidle og udbrede interessen for naturvidenskab til unge. I UNF mødes medlemmerne, der både tæller gymnasieelever og universitetsstuderende, mange gange årligt til foredrag, workshops og sommerlejre for at dyrke deres interesse for naturvidenskabens mange grene.

Her bliver der diskuteret alt fra fotosyntese til softwareprogrammering, men på trods af, at Ungdommens Naturvidenskabelige forening oplever en stor interesse for naturvidenskaben blandt deres medlemmer, så er der langt fra nok unge, der i dag vælger at gå denne vej efter gymnasiet - også selvom, der kan være udsigter til høje lønninger og lav ledighed på den anden side af studiemuren.

Samlet set ligger ledigheden blandt de naturvidenskabelige faggrupper i Danmark på 3,6 procent, ifølge tal fra Magistrenes A-kasse, mens den for humanister er på 6,3 procent og for samfundsvidenskabelige er oppe på 10,5 procent.

Leder efter innovative talenter

En analyse fra Dansk Industri (DI) og Ingeniørforeningen IDA forudser, at vi i 2025 kommer til at mangle op mod 13.500 naturvidenskabelige og tekniske kandidater på det danske arbejdsmarked. Et problem, der skal tages alvorligt, hvis man spørger underdirektør i DI, Charlotte Rønhof.

»Vi ved med sikkerhed, at der kommer til at være en markant mangel på IT-kandidater som dataloger og softwareingeniører i dansk erhvervsliv, ligesom farma, bioteknologi, nanoteknologi og sundhedsuddannelser også er efterspurgte«, fortæller hun.

Men det er ikke bare typer, der udelukkende er skarpe til de tørre tal, der efterspørges – de mere krøllede hjerner er i den grad også i høj kurs i det danske erhvervsliv, og det får flere og flere unge langsomt øjnene op for.

Ifølge Hanne Shapiro, der er innovationschef i Teknologisk Institut, efterspørger erhvervslivet mere end nogensinde før kandidater, der er i stand til at tænke innovativt og kreativt i kombination med en naturvidenskabelig tyngde og specialisering.

Hun fortæller, at man internationalt taler om STEAM-kandidater, hvor A´et står for art – dét at tænke kreativt, innovativt og designtænkning.

Når Lego involverer børn og unge i at tænke i nye produkter via 3D-programmer på deres hjemmeside, så er det jo også en ny måde at innovere på og lave produktudvikling på, som man skal kunne som naturvidenskabelig arbejdskraft i dag

»Man skal kunne forstå latente behov i virksomheder, og hvordan teknologier kan være svaret på disse, hvad end det handler om rent grundvand i Afrika eller, hvordan teknologi kan bruges til at finde mønstre i sygdomsdata«, siger hun og fortsætter:

»De naturvidenskabelige fag kan være med til at løse nogle af de store samfundsmæssige problemer, som også kan være en måde at motivere langt flere børn og unge til at forfølge sådanne fag«, siger Hanne Shapiro.

Ingen modsætning til faglighed

Hun peger desuden på, at mange af de kompetencer, der typisk ligger hos humanisterne også er værdifulde for de naturvidenskabelige kandidater.

»Det er vigtigt at forstå, hvordan man eksempelvis skalerer forretningsmodeller. Når Lego involverer børn og unge i at tænke i nye produkter via 3D-programmer på deres hjemmeside, så er det jo også en ny måde at innovere på og lave produktudvikling på, som man skal kunne som naturvidenskabelig arbejdskraft i dag«, pointerer hun.

Underdirektør i DI, Charlotte Rønhof, mærker også efterspørgslen på kandidater, der kan mere end blot deres fagspecifikke område.

»Vi har brug for folk, der tænker innovativt. Det er dog ikke en modsætning til faglighed. Vi taler i dag om T-formede kompetencer, hvor den dybe faglighed er søjlen i T’et, og den horisontale bjælke er andre fagligheder, man kan kombinere sit fag med. De kompetencer er guld værd som medarbejder, fordi mange virksomheder i dag arbejder i projekter«, forklarer hun.

For Rasmus Østergaard og mange af de andre medlemmer af UNF er naturvidenskabelige fag i deres optik i den grad også kreative.

Store dele af de opgaver, der skal varetages nu og i fremtiden, vil ikke kunne løses uden de rette kandidater

»Selv hvis man står som hårdkogt matematiker eller fysiker, så er man nødt til at have en vis kreativ sans, da man skal oversætte tal og formler, så det giver mening for andre«, siger han og understreger, at man er nødt til at have andre intelligenser end den rent analytiske og forståelsen af tal.

»Det er derfor nok også en sejlivet myte, at alle med interesse for naturvidenskab er den nørdede type. Det kan jeg slet ikke nikke genkendende til. Der er så mange forskellige grene inden for videnskaben og så mange forskellige typer«, siger han.

Kan betyde tab af vækst

Formår man ikke at få aflivet myterne og tiltrække flere naturvidenskabelige studerende, kan det få konsekvenser for Danmark – også selv om tal fra Danske Universiteter viser en positiv fremgang for de naturvidenskabelige- og tekniske bacheloruddannelser, som for første gang sidste år oplevede et større optag end de humanistiske bacheloruddannelser.

»Store dele af de opgaver, der skal varetages nu og i fremtiden, vil ikke kunne løses uden de rette kandidater – især inden for IT. Det vil på længere sigt betyde tab af arbejdspladser og dermed tab af vækst i Danmark«, siger Charlotte Rønhof.