Børn elsker at lave mad, hvis de altså får lov, og derfor er gevinsterne store, hvis de voksne tør slippe kontrollen og lade børnene eksperimentere og udforske maden i køkkenet.

»Det er simpelthen en god oplevelse for børn at være med i køkkenet. De synes, at det er sjovt at lave mad, og de føler sig betydningsfulde og stolte, når de har lavet en ret på egen hånd«, siger Karen Wistoft, professor i læring, madkundskab og smag ved DPU, Aarhus Universitet.

Hun er blandt andet ansvarlig for den sundhedspædagogiske profil på børnekogebogen Mit Kokkeri, der netop er udkommet i en ny udgave og i øjeblikket uddeles gratis til skolebørn over hele landet.

I arbejdet med bogen, hvor børn over hele landet har valgt retterne, mens professionelle kokke har udviklet opskrifterne, har det vist sig, at der sker noget ganske særligt, hvis børnene får lov at bestyre køkkenet selv.

»Så har de en fest. Og de bliver i stand til at slå æg ud, skrælle gulerødder og skære mango i stykker med en kniv længe inden, forældrene tror det muligt«, siger Karen Wistoft, der foreslår, at man bytter rundt på rollerne og eksempelvis lader forældrene rydde op, mens børnene laver mad, hvis forældrene ikke er helt klar til at overlade køkkenet til børnene.

Gode vaner kræver tryghed

Helle Brønnum Carlsen, ph.d. i børn og smag samt lektor og underviser i madkundskab på Professionshøjskolen UCC, mener også, at man som forældre skal lade børnene tage magten i køkkenet. For børn kopierer de voksne, og hvis forældre gør noget ud af at være i køkkenet, så børnene oplever det som hyggeligt og værdifuldt at lave mad, bliver de trygge.

»Men oplever børn køkkenet som et fremmed sted, fordi de er bange for ikke at kunne finde ud af det eller synes, at der er mange mærkelige grøntsager og farlige redskaber, så afviser de det«, siger hun.

Så gode vaner kræver tryghed – for har man tryghed, kan man lære at lave mad, forholde sig til den og blive en ansvarlig forbruger. Og derfor er det altafgørende, at forældre forstår at åbne porten ind til madens verden, så børnene tør gå derind og udforske den nye verden, de møder, hvilket ikke mindst gør sig gældende i forhold til åbenhed over for nye smage og oplevelser.

»Meget få børn er kræsne, hvis de selv har lavet maden, fordi tilberedningen får forbeholdet over for maden til at forsvinde«, forklarer Karen Wistoft.

Kræsenhed er ikke kun negativt

Desuden er der også mange facetter i kræsenhed, som kun kan udvikles, hvis børn får mulighed for at smage på maden, lugte til den, røre ved den – og forholde sig til den.

»Når man tager børn med i køkkenet, bliver de meget bedre kræsne. For kræsenhed er ikke kun negativt; kvalificeret kræsenhed er, at man ikke vil spise alt, og at man stiller krav til det, man spiser, og det er godt. Men hvis kræsenhed er angst for at turde smage på noget uden begrundelse, men fordi man ikke har åbnet sig over for mad generelt, så er det en barriere for at komme videre i livet«, mener Helle Brønnum Carlsen, der med 30 års erfaring som madkundskabsunderviser oplever, at der i dag dårligt nok er tale om kræsenhed hos børn og unge, men i stedet om angst for at træde ind i et nyt rum.

»Derfor er det så vigtigt at vække børnenes nysgerrighed i forhold til mad, og jo mere og jo tidligere, man har stiftet bekendtskab med køkkenet, jo mindre angstfuldt er det at være der«, siger hun.

En investering for livet

Når de voksne slipper kontrollen og lader børnene folde sig ud i køkkenet, vokser de med opgaven og bliver livsduelige voksne, der ikke blot kan lave mad, men også kan forholde sig til den mad, de laver og spiser.

»Det er en investering for livet, især for de børn, der ikke ellers udvikler en kritisk bevidsthed om mad, men bare spiser for at spise og enten risikerer at blive undervægtige eller overvægtige – og som aldrig lærer at tage stilling til madens kvalitet«, siger Karen Wistoft.

Derfor er det også vigtigt, at forældrene involverer børnene i madlavningen, selv om de har mange andre gøremål. Og selv om ledige eftermiddagstimer er en knap ressource i mange børnefamilier.

»Det allervigtigste for os mennesker, er den mad, vi spiser – både af hensyn til os selv, og den jord, vi er på. Som forældre skal man turde træde i karakter og ikke kun tænke på det praktiske eller på at få ro, men på at det er essentielt, at barnet kender forældrenes mening, holdning og kan træffe et valg«, siger Helle Brønnum Carlsen.

Ikke kun sund af klidboller

Kun sådan bliver børnene til voksne, der med viden og lyst træffer kvalificerede madvalg, så de både er klar over, at man ikke bliver sund af kun at spise klidboller, men omvendt heller ikke bare kan følge sin lyst.

Og det kræver viden: For er børn ikke klar over, at nogle italienske dåsetomater plukkes af børnearbejdere, der arbejder under meget barske vilkår, så kan de heller ikke glæde sig over at købe den dåse tomater, som, de ved, gavner plukkeren – og stadig nyde en pizza med dåsetomater.

»Ved at åbne børnenes øjne for madens verden, give dem erfaringer med maden ved at lade dem være med i køkkenet og tale med dem om de valg, man træffer, giver man børnene glæde i nuet. Og ikke mindst en gave senere i livet, hvor de formår at være livsduelige, sunde og ansvarlige voksne, som kan være med til at passe på dig selv, hinanden og Jorden«, siger Helle Brønnum Carlsen.