Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Lise Rønnebæk
Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Praktisk gris åbner døren til thaisilke, festsko og fuldfede psykoser

Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvornår er nok nok? Det ved du nok. Ikke? Så er det nok godt, du kender mig. Si’r du nej? Nå, det sku’ du nok ikke ha’ sagt, ogginoknoksagt. Nu er det nok, men hvad og hvem er Nok? Er Nok en lille eskimo i smarte sko? Er det en olligak, der ligger og gokker den af i sin uranberigede jacuzzi og lader rublerne danse i et fullbodyshower?

Jeg er en gris. Jeg er opvokset i en slagterby, hvor der var flere svin end mænd, kvinder og børn. Der var heller ingen mennesker mæ’ anden æstetisk hudfarve end gris. Det var gris over gris. Nogle var rødhårede grise, og de blev mobbet. Specielt hvis de havde fregner oven i hatten.

Moden skifter. På Jesu tid var det topmoderne og meget finere at være rødhåret, men buh i 70’erne. Jo, der var nogle damer, som gik i Kinosalonen og fik klimakterierødt hår. Så ku’ man sætte sig direkte over i Bjerringbro Kino og tude i biografmørket over sin nye puddelpermanent og ’Soldier Blue’.

Glad med krøller

Min største kæreste var Henrik, som jeg stadig 40 år efter ikke fatter hellere ville ha’ Grete i stedet for pragtfulde mig. Jeg synes, det var et fejlskøn, og sætningen: »Det er, fordi hun er glad og har krøller«, går mig stadig på nerverne. Jeg forsøgte ellers, med alle forhåndenværende midler, at fremstå glad og lærte osse at smile, når jeg sov mæ’ papillotter all over, alt imens Henrik højlydt knaldede Grete i fælleskøkkenet længere nede ad kollegiegangen.

Så lyder det thaihult fra skabsbunden: »Jeg kaaaan ikke leve uden ham«

Der er intet galt mæ’ at være en gris. Min mor kaldte mig altid Praktiske Gris, og jeg havde intet imod det. Tværtimod. Det var hendes måde at fortælle en på, at man var god til håndens arbejde. Osse mæ’ at få hende ud af det skydedørsskab, hun var faldet døddrukken om i.

»Mor! Mor, hvor er du?«. Ikk’ noget svar, selvom jeg tydeligt ku’ mærke, at hun var i parcellen. Så hører jeg en grynten fra tøjskabet og skyder døren til side. Der ligger hun. Hulter til bulter, blandt festsko og thaisilkekjoler, i en abstrakt Helle Gotved-positur. Benene på nakken? Jeg er ved at gå bagover ved synet og vælger i selvforsvar at skyde døren til igen.

Så lyder det thaihult fra skabsbunden: »Jeg kaaaan ikke leve uden ham«. Ham er hendes mand, som lige er gået bort på den definitive måde efter livsstilssnurren i venstre arm. My left foot, så savede Karolinska Sjukhuset hans vielsesring af. Fordi min mor bare måtte ha’ fingrene i den?

Min far lignede en bleg gris. Osse i live. Tilmed som om han havde rullet sig i asken fra alle de cigarer, han trak vejret igennem. Somrene i Kikhavn, når han iførte sig de sædvanlige grå shorts, og man fik lyst til at råbe: »Min Gud, han ligner jo en gris«. Min moder havde mere farve som en lilla gris med blodudtrækninger ved næse og kinder. Og mærkeligt blodårestramajbroderi på lårene. Og leverpletter på hænderne. Eller måske var det håndfregner.

Søster Smuk

Jeg kender tre rødhårede søstre. Den ene er smukkere end den anden. En tidlig forårsdag kørte jeg rundt i Sverige mæ’ den ene Søster Smuk ved rattet. Så ska’ hun lige spejle sig i bakspejlet. Så ser hun sig selv fra flere vinkler og siger: »Åh, hvor jeg bare glæder mig til at se mine fregner igen«. Sol og fregner. Grise og svin. Vand til vin, ja, den er fin, min yndlingsbibellignelse. At få det meste ud af ingenting. Henrik skred mæ’ Grete. Min mor kom op fra klædeskabets bund. Takket være Praktiske Gris, som ikk’ ku’ ha’, hun lå og flød der. Og hun lærte at leve uden ham, og selv om folk dør om ørerne på en, så lever de alligevel. Hvis man elsker dem. Nok.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden