0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Søren Ryges lyserøde mysterium

Stokrosens frø flyver normalt ikke nogen steder, så Søren Ryge undrer sig over, hvordan den er landet i en motorvejsrabat.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Søren Ryge Petersen
Foto: Søren Ryge Petersen

Nej, det er ikke nogen sjælden blomst, for det er jo en stokrose. Men den hører hjemme i haverne, og hvordan i alverden ender den i midterrabatten på en jysk motorvej?

Bagsiden

Nej, det er ikke selve blomsten, der er et mysterium. De fleste kan se det omgående, selv i ganske få sekunder med 110 km i timen, at det er en stokrose. Det er stedet, placeringen, der har udfordret min fantasi i flere uger nu. En stokrose i midterrabatten på Djurslandmotorvejen nord for Aarhus!

Motorvejene er faktisk et upåagtet stykke dansk natur. Ikke asfalten, men rabatterne – både den i midten og på begge sider. De fleste steder er der plantet træer og buske, men der er som regel også plads til en temmelig rig flora af græsser og blomster uden for græsklippernes rækkevidde. Langt de fleste blomster er kommet af sig selv, fordi frøene er blæst dertil med vinden, og herefter formerer de sig, som de gør alle steder, hvor mennesker og dyr ikke blander sig. Et bredt udvalg af ganske almindelige danske blomster såsom tidsler, bynke, rejnfan, cikorie, vild gulerod, pastinak, margueritter, engelskgræs, brandbæger, stenkløver og mange flere. Ofte er der mange af samme slags, fordi de formerer sig lystigt med deres frø,, Jeg fortalte om stenkløveren for nogle uger siden, hvordan den i en midterrabat havde indtaget mange kilometer på det flotteste.

Visse steder kan man se, at mennesker – formodentlig landskabsarkitekter – har leget med, da motorvejene blev anlagt. De har blandet diverse blomsterfrø i sækken, da rabatterne blev sået til med græs. Lupiner, f.eks. Den er ikke vildtvoksende, men kan ses mange steder i store mængder, fordi den blev sået, og fordi den holder i mange år.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden