Drabet på 21-årige Jonas Thomsen Sekyere skete ved 04-tiden en lørdag morgen i november 2012, da han var i byen med venner. På diskotek Bakken i Kødbyen i København kom han i klammeri med en mand, der senere viste sig at være den somaliskfødte Omar Hassan Sheik Muse.
Sekyere havde afværgelæsioner på hænder og arme og døde efter at være blevet ramt af et knivhug i brystet, skrev Politiken i november 2012. Motivet til knivangrebet var ukendt.