»De fleste mennesker har et positivt forhold til kirken og kirkerummet; de forbinder det med noget barmhjertighed, næstekærlighed og hjælpsomhed over for dem, der har det svært. Men kirken kan godt føles som et meget lukket rum til traditionelle gudstjenester. Når de så kommer ind i natkirkens særlige lys og atmosfære, bliver deres forventninger og fordomme gjort til skamme. Det er et stort »troens rum«, hvor det er helt okay, at man ikke lige har afgjort med sig selv, hvad man tror på, men man kan begynde at tage de første skridt ind i åndeligheden og sige eller skrive de første ord.
Vi har haft nogle generationer, som har klappet helt i med det åndelige og religiøse sprog i deres liv. Vi er blevet åndelige analfabeter og har virkelig svært ved at finde ord for den side af os selv og hinanden. Men de fleste har en længsel efter åndeligheden i deres liv. En undersøgelse sidste år (fra SDU, red.) viste, at 82 procent af danskerne inden for den seneste måned har følt et stort eller meget stort åndeligt eller eksistentielt behov. Vi længes også efter at blive forbundet med andre og have et fællesskab omkring det eksistentielle.
