Mange danskere er begyndt at preppe – det vil sige forberede sig på det værste. Det er ikke dårligt at preppe, men bekymringer skal doseres med måde, skriver Bente Klarlund.

At preppe med måde

Tidligere på året udsendte Beredskabsstyrelsen pjecen ‘Forberedt på kriser’ til danskerne. Nu var det officielt, at vi kunne vente flere krige og ulykker. Det er ikke dårligt at preppe, men bekymringer skal dog doseres, så de ikke tager overhånd.  Arkivfoto:  Frederik Bruun Kynde
Tidligere på året udsendte Beredskabsstyrelsen pjecen ‘Forberedt på kriser’ til danskerne. Nu var det officielt, at vi kunne vente flere krige og ulykker. Det er ikke dårligt at preppe, men bekymringer skal dog doseres, så de ikke tager overhånd. Arkivfoto: Frederik Bruun Kynde
Lyt til artiklen

Krigene raser. Klimaet truer. Floderne stiger. Og skovene brænder. Vi oplever, at verdens kriser bliver flere og større, samtidig med at de rykker tættere på os.

Tidligere på året udsendte Beredskabsstyrelsen pjecen ‘Forberedt på kriser’ til danskerne. Nu var det officielt, at vi kunne vente flere krige og ulykker. Mange danskere begyndte at preppe – det vil sige forberede sig på det værste. Begrebet prepper kan måske fremkalde et billede af den stereotype amerikaner, der sidder i en bunkerlignende kælder med sit jagtgevær og vogter over sit forrådskammer med en dyb mistillid til myndighederne. Men det er meget forskelligt, hvordan vi reagerer på anbefalingen om at etablere et hjemmeberedskab.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her