Ambitionerne er høje for Jernbanebyen på Vesterbro i København.
Som teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) har sagt, skal det være »byens grønneste og mest bæredygtige bydel«.
Men kort før målstregen tegner det nu til, at projektet kan blive sat på hold.
På vegne af transportminister Thomas Danielsen (V) gør Banedanmark indsigelse mod projektet, der »ikke tager de nødvendige hensyn til Banedanmarks jernbaneanlæg af national interesse.«
Sådan formulerer Banedanmark det i et høringssvar, som transportministeren ifølge et brev har nikket ja til.
Banedanmark henviser til, at lokalplanen ifølge planloven ikke kan vedtages, hvis en minister modsætter sig forslaget.
»Lokalplansforslaget omfatter en række forhold, der er i direkte modstrid med sikring og fastholdelse af det landsdækkende jernbanenet og dermed hensynet til nationale interesser samt flere af jernbanelovens bestemmelser,« skriver Banedanmark på vegne af ministeren.
Hvis lokalplanen bliver vedtaget, vil det »komplicere og fordyre« jernbaneaktiviteterne på området,« lyder det i indsigelsen.
»Vitale bygninger for jernbanedriften«
Banedanmark mener ikke, at indsigelsen »umuliggør« en lokalplan for området, men skriver, at den »har til formål at udskyde vedtagelsen«, indtil man gennem en »konstruktiv dialog når til enighed om de nødvendige ændringer«.
Banedanmark vil have udtaget flere områder fra lokalplanen, der overlapper med områdets tekniske jernbaneanlæg, fordi lokalplanen stiller krav om støjforhold, som Banedanmark ikke mener, at man kan leve op til.
Planerne vil få »driftsmæssige konsekvenser og omkostninger, ikke mindst af hensyn til risikoen for støjklager og krav om omkostningstunge, støj-mitigerende tiltag,« lyder det.
I beboelsesområder er der særlige grænseværdier for støjbelastning, som ifølge Banedanmark »er uforeneligt« med arbejdet på jernbaneanlæggene.
Derudover bliver der ifølge lokalplanen udpeget 250 eksisterende træer som bevaringsværdige og plantet mindst 1.550 nye træer. Men som Banedanmark skriver, kan styrelsen ifølge jernbaneloven »kræve træer og anden beplantning fjernet, når banens vedligehold eller hensynet til togdriften gør det nødvendigt«.
I planen bliver flere »vitale bygninger for jernbanedriften«, blandt andet en transformer og nogle dieselsiloer, desuden udpeget som bevaringsværdige, hvilket »ikke tager hensyn til, at der er tale om driftsbygninger, der skal kunne ændres,« skriver Banedanmark.
Borgmester og minister: Dialog skal løse uenigheder
Lokalplanen for Jernbanebyen var i høring indtil 1. november, hvorefter planen var, at den skulle vedtages, og det første spadestik skulle tages i løbet af 2025.
Om det fortsat kan lade sig gøre er uvist.
Byrummonitor har spurgt teknik- og miljøborgmester Line Barfod, om man nu skal tilbage til tegnebrættet for at lave lokalplanen om, og om forvaltningen ikke har været bekendt med den lovgivning, som Banedanmark henviser til, før nu.
Hun har afvist at stille op til et interview. Men kommunen oplyser i en skriftlig kommentar, at den er »i dialog med Banedanmark om sagen for at finde en løsning, der kan fungere for alle parter.«
Transportminister Thomas Danielsen har også ifølge et brev til Banedanmark bedt styrelsen »gå i dialog med Københavns Kommune med udgangspunkt i at finde en løsning, hvor der opnås enighed parterne imellem.«
I en skriftlig kommentar skriver grundejerne af Jernbanebyen, DSB Ejendomsudvikling, Freja Ejendomme, Nrep, Novo Holdings og Industriens Pension, at de har været i »konstruktiv dialog« med kommunen og Banedanmark om problematikken »igennem længere tid«.
»Vi ønsker naturligvis, at Banedanmark fortsat kan forestå den nationale jernbaneinfrastruktur, og vi er opmærksomme på de hensyn, der er og skal tages i forhold til tekniske anlæg og støj,« skriver grundejerne.
Hverken Banedanmark eller Transportministeriet er vendt tilbage på Byrummonitors henvendelse inden deadline.
Et prestigeprojekt med bred opbakning
Planen er, at Jernbanebyen, der strækker sig over 550.000 kvadratmeter, fra 2035 skal være hjem for cirka 9.000 beboere og 4.000 arbejdspladser. Det er på et område, der siden 1901 har været et centralt knudepunkt for togdriften, da der blev åbnet en godsbanegård, som i 1909 fik selskab af et centralværksted.
På sin hjemmeside kalder byudviklingsinvestoren Nrep Jernbanebyen for »den sidste store brik i byudviklingen i det sydlige og centrale København«.
Arkitektvirksomheden Cobe vandt i 2021 en konkurrencen om at lave en helhedsplan for området og døbte projektet ’Jernbanebyen – på sporet af en grøn, bæredygtig bydel’, men allerede tilbage i 2019 besluttede Københavns politikere, at der skulle bygges nyt på området.
Og da lokalplanen blev præsenteret og sendt i høring i august kaldte Københavns Kommune Jernbanebyen for et eksempel på, hvordan »København viser vejen for fremtidens bæredygtige byer«.
Mens byggerier på Amager Fælled, Refshaleøen og Lynetteholm splitter Københavns politikere, bakker et enstemmigt teknik- og miljøudvalg op om planerne om at udvikle Jernbanebyen.
Artiklen er oprindeligt bragt i Byrummonitor
fortsæt med at læse
