Dansk kolonihistorie er for øjeblikket rødglødende. Forholdet til Grønland diskuteres heftigt, og nu hælder DR mere benzin på bålet med dramadokumentaren ’Slave af Danmark’, som får tv-premiere i aften. Serien handler om Danmarks rolle i den transatlantiske slavehandel og koloniherredømmet over De Vestindiske Øer. I dette essay argumenterer professor i historie Niels Brimnes for, at det slaveri, der i 1700-tallet fandt sted på De Vestindiske Øer – og i Caribien generelt – var usædvanlig brutalt. Mere brutalt end det, der samtidig blev praktiseret på den anden side af Atlanterhavet.
Slave af Danmark: »Jeg vil argumentere for, at det caribiske slaveri var noget særligt – og noget særlig brutalt«
’Holing’ var en af de mest opslidende dele af arbejdet i sukkermarkerne. Marken skulle deles op i felter, og derefter skulle der graves et cirka 20 cm dybt hul, hvori man plantede sukkerrøret. Billedet viser ’holing’ på den britiske ø Antigua i 1820’erne. Tegning: by William Clark Foto: British Library / Science Photo
Når Danmarks deltagelse i 1700-tallets slavebaserede og profitable sukkerproduktion på De Vestindiske Øer i Caribien er til debat, dukker spørgsmålet altid op: Var det caribiske slaveri værre og mere brutalt end de mange andre former for slaveri, verdenshistorien rummer? Kan man ikke bare henvise til, at slaveri har været et udbredt historisk fænomen. Slaveriet på De Vestindiske Øer var nok brutalt og afskyvækkende, men ikke så opsigtvækkende brutalt, at det fortjener den helt særlige opmærksomhed, det tildeles i dag.
Sådan var det også i foråret og sommeren 2023, da Christian Friis Bach – dengang udenrigsordfører for Radikale Venstre – foreslog, at Danmark fulgte Hollands eksempel og officielt undskyldte for vores deltagelse i slaveri og slavehandel. Bachs argument var, at det caribiske slaveri var uhørt brutalt, har afsat dybe spor i nutiden og er direkte forbundet med nutidens racisme.
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.
Der er mange grænseoverskridende måder at blive såkaldt cancelleret på. Men her i 2026 viser det sig, at der er mindst lige så mange måder at få et comeback på. Hvad var det, #metoo satte i gang, og har vi glemt det? I podcasten 'Den Levende' undersøger Eva Eistrup og Lotte Folke, hvordan man gør comeback. De kigger nærmere på Johnny Depp, Martin Brygmann, Naser Khader, Peter Aalbæk og flere. Hvad skal der til for at komme tilbage i manegen i 2026, og hvis hjælp skal man have?