Greta Thunberg er blandt demonstranter, der har deltaget i aktion mod den danske rederigigant.

Politi fjernede demonstranter ved Mærsk med tåregas

Politiet brugte tåregas og fysisk magt mod aktivister i København mandag middag. Foto: Jacob Ehrbahn
Politiet brugte tåregas og fysisk magt mod aktivister i København mandag middag. Foto: Jacob Ehrbahn
Lyt til artiklen

Politiet har ved middagstid mandag brugt tåregas og fysisk magt mod aktivister, der havde blokeret for indgangen til Mærsks hovedkontor i København.

Det oplyser vicepolitiinspektør Jakob Hansen fra Københavns Politi.

Han siger, at Mærsk havde bedt om at få aktivisterne fjernet. Da de ikke frivilligt ønskede at efterkomme politiets påbud, brugte betjentene magt.

Ved 12.30-tiden har han ikke yderligere detaljer.

»De er forduftet ud i byen«, siger vicepolitiinspektøren.

Det var ved otte-tiden, at demonstranterne mødte op på Esplanaden. De ville protestere imod rederiets transporter af militært udstyr til Israel, fremgår det af en pressemeddelelse.

Billeder viste, at et par hundrede mennesker var mødt op. Nogle aktivister var også kravlet op på bygningens tag.

Blandt demonstranterne er svenskeren Greta Thunberg. Hun og mange andre var iført hvide dragter under aktionen.

I en pressemeddelelse siger aktivisterne, at Mærsk ved at transportere militært udstyr understøtter Israel og landets aktioner i Gaza.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her