Om beslutningen: »Jeg måtte følge min mavefornemmelse«
»Efter mit seneste job var jeg lidt i krise. Var det overhovedet kommunikationsbranchen, jeg skulle være i? Jeg følte ikke, jeg fik brugt mine formidlingsevner nok, og savnede at komme ud blandt mennesker og motivere og lære fra mig.
Da jeg overvejede meritlæreruddannelsen, var det en stor beslutning, fordi jeg lige var blevet mor og havde forpligtelser. Min kæreste og jeg var nødt til at drøfte, hvordan vi kunne få det til at gå op, før jeg turde tage springet. Den støtte var enormt vigtig for mig.
Men det var stadig en svær beslutning. Der var mange løftede øjenbryn, fordi lærerfaget jo ikke bliver omtalt særlig godt i medierne. Mange lærere går ned med stress, fordi folkeskolen er under pres. Så jeg kunne godt føle, at folk tænkte: Nu tager hun et skridt nedad. Og det er bare så misforstået. Det har været en sideløbende kamp at lukke af for det og tænke: Hvordan kan jeg skabe min egen retning som underviser? Jeg måtte følge min mavefornemmelse og søge et arbejdsliv, hvor jeg følte, jeg kunne gøre en forskel«.
Om springet: »Det har mange omkostninger«
»Jeg tænkte: Det er nu eller aldrig, og indtil videre er jeg rigtig glad for uddannelsen. Jeg tror på, at jeg bliver en dygtig lærer, og den tro på mig selv har jeg ikke haft på samme måde før.
Selv om det måske koster en lavere løn og har mange omkostninger, så ser jeg flest fordele. Lige nu er jeg på dagpenge, og vi ved godt, at det ikke er nu, vi kan købe hus eller aktier. Men det er en investering i et arbejdsliv, der er fyldt med mening og værdi.
Og det er vigtigt, at det sker nu. Hvis jeg ventede nogle år, ville der være for mange forpligtelser – især økonomisk. Så jeg er glad for, at jeg overvejede: Kan jeg se mig selv i mit nuværende job i mange år fremover, eller skal jeg gå i en anden retning med flere muligheder?«.
Om lærergerningen: »Der skal være større tillid«
»Jeg vil møde de løftede øjenbryn ved at vise, at lærergerningen er rigtig vigtig. Jeg synes jo, at alle arbejdsløse med lange videregående uddannelser bør kunne supplere med nogle fag og komme ud og støtte de folkeskoler, der er under pres.
For en lærer skal efterhånden have mange hatte på: Du møder alle samfundslag og rigtig mange forskellige problematikker, så du skal stå på mål for meget. Der skal være en større tillid til lærerne, for det er et virkelig vigtigt stykke arbejde.
Jeg oplever faktisk også, at folk omkring mig begynder at se mere værdi i det nu. Flere siger »gud, hvor sejt« eller »hvor ville jeg ønske, at jeg også havde gjort det«. Så nu glæder jeg mig bare til at komme ud og være lærer. Og jeg er stolt af at vise mit barn, at det altid er okay at skifte retning«.
Julie Thunø: »Det har været megafedt at prøve af. Jeg kan godt lide at lære fra mig«
Om beslutningen: »Jeg var virkelig lost«
»Jeg elskede at arbejde som skrædder og ville gerne være fortsat til min død. Men jeg begyndte at få skuldersmerter og endte med en operation og en sygemelding, så det blev bare aldrig godt. Min læge sagde til mig: Der er længe til, du skal på pension, så du bliver nødt til at finde på noget andet.
I første omgang har det været en stor sorg at give afkald på mit fag. Heldigvis har jeg stadig min symaskine. Men jeg fik en rigtig god snak med en studieleder, og vi kom til at tale om at undervise. For det har egentlig også altid ligget og luret lidt hos mig. Man kan jo bruge en læreruddannelse til mange forskellige ting, så det gav mig nogle muligheder, og jeg var virkelig lost. Jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle læse til«.
Om springet: »Starten var svær«
»Nu er jeg tre år inde i uddannelsen og er helt sikker på, at det nok skal blive godt. Starten var svær, fordi jeg ikke har siddet på skolebænken i 20 år. Jeg kommer jo også fra et sted, hvor man ikke har brugt computer, så det var udfordrende at bruge den til andet end at sende mails og google mig frem til ting. Det er især min studiegruppe, der har holdt mig oven vande det første år. Jeg har lært virkelig meget.
Økonomisk har jeg haft en fordel, fordi jeg har fået støtte grundet nedsat arbejdsevne. Der har jeg fået nogle penge i kompensation til at tage en uddannelse, og det svarer nogenlunde til en dagpengesats. Det er da bestemt ikke fedt, men det løber rundt.
Jeg vil helst undervise i de kreative fag som ’håndværk og design’ og billedkunst, men fik hurtigt at vide, at det ikke var nok til et fuldt skema hos de kære unge mennesker. Så nu har jeg også valgt dansk og historie, og jeg føler mig faktisk mere til rette på studiet nu. Det føles som den rigtige beslutning«.
Om lærergerningen: »Det er bare om at springe ud i det«
»Siden første semester af min uddannelse har jeg fulgt en første klasse, der nu er startet i fjerde. Det har været virkelig gavnligt for mig at se teorien folde sig ud i praksis. Det er faktisk skidehyggeligt med de små poder der. Jo mere, vi lærer hinanden at kende, jo mere kan jeg hjælpe til. Jeg har prøvet at undervise dem nogle gange, og det har været megafedt at prøve af. Jeg kan godt lide at lære fra mig.
Det kan godt skræmme mig at skulle ud på en skole som helt ny lærer. Men det er jo bare om at springe ud i det. Jeg kan forstå, at tiden virkelig har ændret sig, og at børnene bliver pakket mere ind i bobleplast af forældrene. Men der har jeg allerede set, hvordan det kan betale sig at være lidt hård i filten som lærer. At man er nødt til at banke i bordet en gang imellem til forældremøderne og sige: ’Du er forælder, jeg er lærer’. Så jeg har fået nogle gode fif«.
fortsæt med at læse
