Christian de Gier var nået så langt ud i sin spilafhængighed, at han ikke kunne se, hvordan han skulle kunne leve med sig selv og de mange dårlige beslutninger, han havde truffet. Han havde spillet 500.000 kroner væk på væddemål om sportsresultater, og han havde løjet for sine forældre og venner.
For den 27-årige Christian de Gier var pengespil gennem ti år blevet livsindholdet, for spillerusen var bedre end sex, bedre end kærlighed. Han tænkte ikke på andet. Han spillede i smug, skjulte taloner i sine sko, tog kviklån, købte mobiler på afbetaling han kunne sælge videre for at få råd til at spille. Til sidst stjal han fra sine kolleger på Bellahøj Politistation, hvor han var i lære som politielev.


























