· Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, kan Livslinien kontaktes anonymt på telefon 70 201 201. Er du akut selvmordstruet, skal du ringe 112.
Min far blev 38 år, og det er en alder, jeg føler, jeg har skullet overleve for at besejre hans selvmord. Jeg mistede ham som femårig. Min lillebror René var tre. Vi fik selvmord introduceret som en mulighed i tilværelsen, som noget, man kunne gøre. Der fandtes en udvej.




























