I år valgte jeg hårdnakket at benægte julen. Og at fejre Santa Lucia ved at gå i svømmehal i Sydfrankrig. Men jeg havde gjort regning uden vært, skriver Per Munch i denne hverdagsanalyse.

Jeg har selv skabt det julemonster, der nu hjemsøger mig

Man kan rejse langt væk – som her til torvedage i Draguignan i Sydfrankring – men julen vil altid komme snigende og knurre ad dig.  Foto: Per Munch
Man kan rejse langt væk – som her til torvedage i Draguignan i Sydfrankring – men julen vil altid komme snigende og knurre ad dig. Foto: Per Munch
Lyt til artiklen

Jeg anede ikke, hvad en nissedør var indtil sidste år. Det er en lille låge, man hænger op på væggen, og der er en stige fra gulvet og op til lågen, som nissen kravler på, når man vender ryggen til.

Det var min søn og hans kæreste, der viste mig konceptet, og rygtet vil vide, at den i år har fået endnu mere udstyr. Et bagesæt med kagerulle, forklæde og ovn. Nå, ja, og så har de fået juletræ midt i stuen. Selv om ingen af dem er hjemme til juleaften. Keld og Hilda har ikke levet forgæves.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her