Det danske retsvæsen skal undersøge, om beboere i ghettoområder bliver forskelsbehandlet.

EU-Domstolen: Dansk lov kan føre til forskelsbehandling

Majken Felle har som beboer i Mjølnerparken sagsøgt staten med påstand om diskriminerende lovgivning i parallelsamfunds-pakken. Foto: Mads Nissen
Majken Felle har som beboer i Mjølnerparken sagsøgt staten med påstand om diskriminerende lovgivning i parallelsamfunds-pakken. Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Artiklen er opdateret kl. 13.19 med udtalelser fra ministre.

Der kan være tale om, at beboere i de såkaldte omdannelsesområder – tidligere kaldet hårde ghettoområder – i Danmark bliver forskelsbehandlet på baggrund af deres etnicitet, fastslår EU-Domstolen torsdag. Men det er i sidste ende op til det danske retsvæsen at undersøge, om det er tilfældet, lyder det.

Det er Østre Landsret, der har bedt EU-Domstolen om at tage stilling til, hvornår der er tale om diskrimination på baggrund af etnicitet. Og her lyder svaret altså, at almenboligloven, der fastsætter reglerne for parallelsamfund, kan føre til forskelsbehandling.

»Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en ringere behandling, finder Domstolen, at der kan være tale om en sådan ringere behandling ved, at beboerne i omdannelsesområderne udsættes for en øget risiko for førtidig opsigelse af deres lejemål og dermed for tab af deres bolig. Denne risiko synes at være større end i andre boligområder med en sammenlignelig socioøkonomisk situation, men hvor andelen af indvandrere ikke har overskredet den tærskel, der er fastsat i den omhandlede lov«, skriver EU-Domstolen i en pressemeddelelse.

Sagens kerne er, at en række beboere i Mjølnerparken på Nørrebro og i Schackenborgvænge i Slagelse er blevet opsagt eller genhuset fra deres almene bolig, fordi den på det tidspunkt befandt sig i et omdannelsesområde. Den titel får et boligområde, hvis det i fem år i træk har været at finde på listen over parallelsamfund. Det, der tidligere blot blev kaldt ghettolisten.

For at komme på listen skal mindst halvdelen af beboerne i området være indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande. Bor man i et omdannelsesområde, kan man risikere at blive smidt ud af sin lejlighed, fordi bygningen skal rives ned eller sælges med formålet at gøre en ende på parallelsamfund. Men det er diskriminerende, mener de førnævnte beboere, og derfor har de lagt sag an mod Social- og Boligministeriet.

Minister vil nærlæse dom

Herfra lyder det fra social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen:

»EU-Domstolen har truffet afgørelse i sagen vedrørende parallelsamfundslovgivningen. Sagen er nu tilbage i Østre Landsret, og vi vil naturligvis nærlæse dagens dom fra EU-Domstolen«.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) siger, at regeringen skal »i værkstedet«, efter at EU-Domstolen har fastslået, at Danmarks lov om parallelsamfund kan føre til forskelsbehandling. Løkke udtaler sig, fordi det var ham som statsminister, der i 2018 gik til kamp mod ghettoområder, som han ville afvikle helt.

EU-Domstolens afgørelse er »trist«, lyder det, men Lars Løkke giver ikke op.

»Det, jeg bare kan sige, er, at hensigten var god, resultaterne har været fantastiske, vi er ikke i mål endnu, og vi skal i mål. Hvis kort og kompas ikke passer sammen, fordi kortet er tegnet op af nogle dommere, så skal vi respektere det og finde andre veje for at nå samme mål«, siger han til TV 2.

Det lyder videre fra Løkke til TV 2, at han ikke kunne drømme om at stille spørgsmål ved en domstolsafgørelse.

»Den skal man tage og acceptere«.

Ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her