Konsekvenserne er næsten uoverskuelige, hvis en afgørende havstrøm, der går under forkortelsen Amoc, holder op med at strømme mellem nord og syd på kloden som følge af klimaforandringer.
På vej forbi Europa afgiver havstrømmen varme og gør vejret i Nordeuropa mildt, mens koldt vand farer den anden vej og er med til at afkøle landene omkring ækvator. Det vil derfor udløse enorme forandringer, hvis strømmen går i stå.


























