Teenagere svøbt i sved, dåseøl og vodka danser lige nu gennem landet iført studenterhuer. Samtidig er en hedebølge på vej til Danmark, og DMI varsler ’farligt vejr’ i weekenden med temperaturer mellem 28 og 35 graders varme.
De glade studenter kan derfor ende med at få en ubehagelig køretur med studentervognen i weekenden: Når alkohol, dans og høje temperaturer blandes, kan det let ende i hedeslag, forklarer to overlæger som Politiken har talt med. Men her kan man som forælder til de glade studenter faktisk gøre en forskel: Her er lægernes guide til, hvad du med fordel kan smide i bowlen og lægge på fadene, når studentervognen lander i din indkørsel.




























