Amira Smajic blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren ’Den sorte svane’, hvor hun afslørede økonomisk kriminalitet og forbindelser til den kriminelle underverden.
Mandag blev hun selv idømt to år og to måneders fængsel i Retten i Odense.
Det skete, efter at hun har tilstået omfattende bedrageri samt skatte- og momssvig.
Amira Smajic, der i dag hedder Mia Sørensen, har fået gjort størstedelen af straffen betinget og skal derfor kun afsone to måneder.
Derudover blev den 38-årige erhvervsjurist idømt en tillægsbøde på 7,6 millioner kroner.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Sagen handler om bedrageri, hvor Amira Smajic var med til at indsende eller forsøgte at indsende falske lønkrav og ansættelsesdokumenter til Lønmodtagernes Garantifond.
Dokumenterne skulle få det til at fremstå, som om en række personer havde været ansat i konkursramte virksomheder og derfor havde krav på løn og opsigelsesbetaling.
En del af de falske krav førte til udbetalinger, mens andre blev standset, inden pengene blev udbetalt.
I retten tilstod Amira Smajic desuden omfattende skatte- og momssvig.
Ifølge politiet blev staten snydt for skat for mere end 7,1 million kroner samt knap en halv million kroner i moms.
Da sagen var for Retten i Odense i sidste uge, tilstod Smajic. Sagen blev derfor behandlet som en tilståelsessag.
I sådanne sager er det praksis, at retten giver en rabat i straffen.
Det fremgår ikke af politiets pressemeddelelse, hvor meget rabat der er givet i sagen mod Smajic.
Det kan måske vække undren, at en tiltalt kan slippe billigere i straf ved at indrømme sin forbrydelse.
Men ifølge Trine Baumbach, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet, er der intet underligt i det, der kaldes en tilståelsesrabat.
»Udgangspunktet i det danske retsvæsen er, at der skal være ensartethed. Hvis to personer begår den samme forbrydelse under samme omstændigheder, skal de have den samme straf«, forklarer hun.
»Men verden er mere kompliceret, og derfor har vi regler i straffelovens kapitel 10 om formildende og skærpende omstændigheder«.
En tilståelse er én af de formildende omstændigheder, som domstolene kan lægge vægt på ved strafudmålingen.
Reglerne på området blev ændret i 2024 for at give flere tiltalte incitament til at tilstå tidligt og dermed spare politi og domstole for ressourcer.
Højesteret fastslog i en principiel dom fra 2025 rammerne for rabatten.
Tilståelsesrabatten giver domstolene mulighed for at reducere straffen, hvis en tiltalt tidligt afgiver en fuld tilståelse, og tilståelsen væsentligt forkorter efterforskning og sagsbehandling.
Der er dog ikke tale om en automatisk fribillet. Visse alvorlige forbrydelser er undtaget.
»Det gælder grove personfarlige forbrydelser som drab og voldtægt«, siger Trine Baumbach.
»Her har Højesteret sagt, at det simpelthen strider for dybt imod retsfølelsen, hvis man skal have rabat, bare fordi man tilstår«.
Amira Smajics advokat, Peter Trudsø, oplyste mandag, at han ikke havde nogen kommentarer til dommen.
Det er således uvist, om Amira Smajic vil anke dommen.
ritzau
