Sydøstjyllands Politi efterlyser en tiårig dreng, der tidligere onsdag forlod sin skole i Kolding og ikke er kommet hjem.
Det skriver politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.
Drengen, der hedder Kevin, har tidligere taget toget mod København, og politiet kan ikke afvise, at han har gjort det igen.
Kevin er 160 centimeter høj, lys i huden og har mellemlangt lyst hår. Han er iført mørke bukser og en gråblå trøje.
»Vi hører gerne fra borgere, som kan have set ham i løbet af dagen«, lyder det fra Sydøstjyllands Politi.
ritzau