Tilbud: Få digital adgang og avisen leveret i weekenden for 199 kr./md.

Værnepligtige skal i Grønland for første gang øve og træne færdigheder i det uvante terræn.

Første hold værnepligtige er operative i Grønland

Lyt til artiklen

For første gang er et hold værnepligtige udsendt til Grønland. Det skriver Forsvaret på sin hjemmeside.

De værnepligtige kommer fra Slesvigske Fodregiment og er en del af det første hold i den forlængede værnepligt, der begyndte i februar.

19-årige Krab fra København er taknemmelig for at være en del af det.

»Det er fedt at få muligheden for at prøve at være operativ her i Grønland. Vi holdt en kort sommerferie, før vi tog afsted. Selvom det var dejligt, har jeg mest af alt bare gået og glædet mig til at komme tilbage, så vi kunne komme afsted«, siger Krab.

I begyndelsen af august landede det første hold 11-måneders værnepligtige fra Slesvigske Fodregiment i lufthavnen i hovedstaden, Nuuk.

For første gang skal værnepligtige indgå i den operative tjeneste under øvelsen Arctic Endurance samtidig med, at de træner og styrker deres soldaterfærdigheder.

Imens de værnepligtige soldater er afsted, er de delt op, så nogle er i Kangerlussuaq, og andre er i Nuuk.

Begge steder skal de udføre vigtige opgaver som en del af den operative tjeneste.

Operativ opgaveløsning er en del af den forlængede værnepligt, som blev indført i forbindelse med forsvarsforliget.

Formålet er at opbygge en større kampkraft i hele Forsvaret ved blandt andet at frigøre personel til at udføre andre krævende opgaver.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her