»Men jeg har det jo skidegodt. Jeg kan ikke brokke mig«
Hans-Henrik Pedersen, 56 år, førtidspensionist, bor i Rødby.
»Skoletiden blev jo ødelagt, fordi jeg fik epilepsi som otteårig. Venskaber og den slags var der ikke noget af. Jeg ved ikke, om de andre børn egentlig var klar over, hvad det betød, når jeg fik et anfald, men de blev i hvert fald bange. Så jeg blev ikke inviteret med hjem. Jeg var aldrig med til noget.