På trods af den korte distance mellem lørdagens to demonstrationer kunne den politiske afstand mellem dem nærmest ikke være større. Budskabet for dem begge var ’for Danmark’ – men de er uenige om, hvad Danmark skal være. Eller mere konkret hvem Danmark skal være.
Hos foreningen De Danske Folks march, som startede ved Trianglen i København, var temaet tydeligt rødt og hvidt. Både i flagene, ansigterne og påklædningen hos de fremmødte, som formodes at have nået op på mere end 1.000 personer.