En professor på RUC vil have universitetets rektor til at garantere bedre beskyttelse af forskerne. I mens afventer en adjunkt en mulig advarsel efter et debatindlæg i Politiken.
Onsdag var der stormøde i kantinen på Roskilde Universitet som reaktion på sagen om Michelle Pace. Her var de mere end 200 fremmødte ikke i tvivl om, at den akademiske frihed er truet. Foto: Karla Ellingsøe
Ledelsen på Roskilde Universitet har opført sig usædvanligt amatøragtigt og klumpedumpeagtigt.
Sådan lyder konklusionen fra Gorm Rye Olsen, professor i international politik på RUC, efter den debat om akademisk frihed, som har raset, siden det her i avisen blev fremlagt, hvordan RUC slap af med professor Michelle Pace.