Vallensbæks borgmester Kurt Hockerup er konservativ – og den lille smørhuls-kommune syd for København har ingen ghettoproblemer. Alligevel har han sammen med syv andre borgmestre fra Vestegnen skrevet et brev til socialminister Eva Kjer Hansen (V) for at advare om »alvorlige problemer« med mere ghetto og voksende ulighed, hvis regeringen gør alvor af planerne om at tage 3,1 mia. kr. fra Landsbyggefonden. »Det er et solidarisk hensyn. Ti procent af de almene boliger i Danmark ligger i vores otte kommuner. Vi skal holde dem i en stand, så de er eftertragtede og ikke udvikler sig til noget kedeligt, som vil have meget negativ indvirkning på også andre boligområder, fordi det vil tiltrække de forkerte mennesker«, siger Kurt Hockerup – der i stedet for de ’forkerte’ ønsker flere med social styrke og job, som kan være med til at løfte de knapt så stærke. Ikke råd til attraktive boliger Også hans partifælle Michael Ziegler i Høje Taastrup har skrevet under. De to har sammen med de socialdemokratiske kolleger i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj og Rødovre cirka 50.000 almene boliger – nogle af dem er kendte udlændingeghettoer.
Og hvis de boliger skal være attraktive, skal de være med moderne køkken og bad, grønne områder og husleje, der er til at betale. Men det mener borgmestrene ikke, at der bliver råd til, hvis regeringen tager penge fra Landsbyggefonden til nye almene boliger – i stedet for at renovere de gamle – og får støtte i en større gennemgang fra et udvalg under regeringen. »Det er en farlig udvikling. F.eks. blev der gennemført en større renovering af Taastrupgaard for nogle år siden, som virkelig har løftet det. Min frygt er, at man over tid underminerer sådanne kvarterløft, og det er ikke til gavn for nogen, at vi får de ghettoiseringer«, siger Høje Taastrup-borgmester Michael Ziegler. Voksende indtægter Landsbyggefonden, som blev stiftet i 1967, består af penge, som lejerne indbetaler. Når en boligforenings lån er betalt ud, fortsætter lejerne med uændret husleje – pengene, der før dækkede lån, går så i stedet til Landsbyggefonden. Fonden råder over 200–300 mio. kr., men indbetalingerne vil om få år vokse til næsten en milliard årligt, fordi flere og flere boligforeninger får betalt sine lån ud. Siden 2002 er der overført 8 mia. kr. til nybyggeri, og nu har regeringen så fremsat forslag på finansloven om at tage yderligere 3,1 mia. kr. fra fonden til nybyggeri. Borgmestrene advarer i brevet om, at det vil øge uligheden, når man beder lejerne, som har de laveste indkomster overhovedet betale for et fælles velfærdsgode, som nye almene boliger er. De mener derfor – på linje med Kommunernes Landsforening og Socialdemokraterne – at staten alene skal finansiere nybyggeri. Det afviser socialminister Eva Kjer Hansen (V). »De lejere, der bor i den almene sektor i dag, har jo også fået store bidrag fra skatteborgerne. Derfor er det fuldt ud rimeligt, at den husleje, man fortsætter med at betale, både går til at renovere det eksisterende – og til at sikre, at det bliver bygget nye boliger til dem, der står allersvagest på boligmarkedet, nemlig dem der mangler en bolig«, siger Eva Kjer Hansen. Forhandlinger i gang Hun forhandler i øjeblikket med forligspartnerne fra sidste år Dansk Folkeparti og de radikale om at give de almene boliger langt større frihedsgrader. Begge tager afstand fra forslaget om at bruge 3,1 milliard til nybyggeri. »Vi føler, at vi i langt højere grad end regeringen tager udgangspunkt i, at der skal være tilstrækkeligt med midler til renovering og vedligehold af eksisterende boliger. Vores udgangspunkt er, at der ikke er meget ved at bygge nye boliger, hvis de gamle forfalder«, siger finansordfører Kristian Thulesen Dahl (DF)og støttes af den radikale boligordfører Charlotte Fischer: »Vi kommer ikke udenom, at der skal virkelig ske noget, hvis vi skal vænne udviklingen. Så skal der investeres mere og også nye redskaber på bordet«, siger hun. Eva Kjer Hansen siger, at hun er indstillet på, at forhandle om, hvordan indtægter og udgifter skal fordeles i forhold til renovering, social indsats og nybyggeri. »Vi lægger netop op til en langsigtet reform, der giver større frihed, så både kommuner og boligorganisationer har mulighed for at tage hånd om dem lokalt«, siger socialministeren.
