Rundt omkring i præstegårdene sidder der præster og river sig i håret over konflikter mellem fraskilte forældre om børnenes mellem- og efternavne. Med den nye navnelov, som trådte i kraft i foråret, er størstedelen af danskernes navneændringer flyttet fra statsamterne til de kirkebogsførende præster i folkekirken.
Nu er det også præsterne, der er myndigheden, når fraskilte forældre ikke kan blive enige om, hvad deres fælles børn skal hedde. Større arbejdspres Som kirkebogsførende sognepræst i Terslev og Ørslev Sogne og provst i Ringsted og Sorø Provsti er Peter Fischer-Møller en af de præster, der har mærket de nye regler i sin hverdag. Ud over at der er tale om et større arbejdspres, forstår Peter Fischer-Møller ikke, hvorfor det netop er folkekirken og præsterne, der skal afgøre de navnesager, der ender i konflikter. »Det synes jeg ikke er nogen særlig smart måde at gøre det på, for det tvinger præsten til at træffe afgørelser i sager, som er helt uden kirkelig relevans«, siger Peter Fischer-Møller til Ritzau. Samtykke fra barnet Ifølge loven kræver ændringer af barnets navn samtykke fra barnet, hvis det er fyldt 12 år, ellers skal der foreligge oplysninger om barnets holdning til den påtænkte navneændring, 'i det omfang barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det'. Det betyder i praksis, at præsten, hvis forældrene ikke er enige om en navneændring, skal arrangere et møde med barnet på et neutralt sted, uden at nogen af forældrene er til stede. Det er en helt urimelig psykisk konflikt at sætte et mindreårigt barn i, mener Peter Fischer-Møller, der selv har haft den type sager helt inde på livet. »Er der noget, som små børn i hvert fald ikke har brug for, er det, at man skærper en konflikt mellem forældrene. Jeg synes, at det mest nærliggende ville være, at man lod være med at ændre børnenes navne, hvis forældrene ikke kunne blive enige«, siger han. Masser af ekstra arbejde I præsteforeningen kender man alt for godt til problemerne, som man advarede imod, allerede før den nye navnelov trådte i kraft. »Det er blevet akkurat lige så slemt, som vi frygtede. Kirken har fået en masse ekstra arbejde, uden at have fået flere ressourcer, og så synes jeg, at det principielt er helt forkert, at præster skal være dommere i konflikter mellem sognebørn«, siger præsteforeningens formand, Sabine Bech-Hansen. For at gøre opmærksom på problemet vil Peter Fischer-Møller nu henvende sig til Familie- og Forbrugerministeriet.
