I dag er det politikerne på Christiansborg, som fastsætter rammen for, hvor længe en borger skal burres inde.
Men det er embedsmændene i Bruxelles ved at lave om på. EU-kommissionen er på vej med et forslag, som udfordrer Danmarks suverænitet. Kommissionen lægger nemlig op til at lave fælles regler for strafudmåling – et område, som medlemslandene hidtil selv har haft total råderet over. Det vurderer EU-retsekspert Thomas Elholm på Syddansk Universitet kan blive konsekvensen af et direktivforslag, som kommissionen fremlægger fredag. Fælles strafferamme Forslaget handler om, at alvorlige miljøovertrædelser skal straffes mere identisk i EU-landene. Således lægges der for eksempel op til en fælles øvre strafferamme på minimum 10 års fængsel, hvis dumpning af kemikalier fører dødsfald med sig i kølvandet. »Det er det første eksempel på, at kommissionen vil ind og påvirke selve strafudmålingen i medlemslandene. Hvis det lykkes, vil det få stor betydning for de enkelte landes suverænitet på strafferetsområdet«, siger Thomas Elholm. Hidtil har kun medlemslandene kunnet straffe sine egne borgere. Og hvis der skulle laves fælles europæiske regler om strafudmåling, krævede det, at alle medlemslandene sagde ja. Domstolens konsekvenser Men en afgørelse fra EF-domstolen i september 2005 fastslog, at landene ved blot kvalificeret flertal kan fastsætte, om der skal laves strafferetlige sanktioner på et område. Nu prøver kommissionen at udvide magten til også at omfatte selve strafudmålingen, forklarer Thomas Elholm. Men Danmark har jo via Edinburgh-aftalen i 1993 indført forbehold på retsområdet, vil den opmærksomme læser notere sig. Ja, men forbeholdet gælder kun, hvis beslutninger om strafudmåling flyttes fra enstemmighed over til flertalsafgørelse. Domstolen understregede, at der under de politikområder, som Danmark tilsluttede sig allerede ved EF-traktaten i 1973, hviler en mulighed for fælles strafferegler. I realiteten betød det, at Danmark ikke længere har fuld råderet over sin egen straffelovgivning. Udhuler forbeholdet »Dommen var et brud på et dige, som udhuler vores forbehold på retsområdet. Nu kan det blive endnu mere indgribende og vidtgående, da man vil pålægge os visse typer af strafferammer. Det griber ind i vores suverænitet på det strafferetlige område«, siger Thomas Elholm, som følger udviklingen ganske nøje og ikke vil blive overrasket over en ny sag ved EF-domstolen. EU-oplægget til at lave en fælles strafferamme for miljøkriminalitet begrundes af kommissionen med, at der er så stor forskel på straffe i de enkelte lande, at skruppelløse virksomheder kan finde heller i enkelte medlemslande. Og det er til stor skade for miljøet, lyder det i et notat fra kommissionen, som Politiken er kommet i besiddelse af.
