Ja tak til, at miljøsyndere straffes hårdere over hele Europa.
Men nej tak til, at beslutningen træffes i Bruxelles. Den tidligere miljøminister og nuværende europaordfører for Socialdemokraterne, Svend Auken, befinder sig i et dilemma, når EU-kommissionen foreslår en fælles strafferamme for miljøkriminalitet i hele EU. »Vi er ikke tilhængere af en fælles straffelovgivning, selv om det sker i en god sags tjeneste. Nu skal vi se forslaget, men vi er principielt meget betænkelige. De enkelte lande skal selv bestemme, hvad der er strafbart i deres land – det skal Bruxelles ikke«, siger Svend Auken. Eget forslag i nakken Socialdemokraterne har siden 1998, med daværende justitsminister Frank Jensen i spidsen, kæmpet for hårdere EU-straffe til grønne forbrydere. Men tanken var, at de fælles straffe skulle gennemføres på mellemstatsligt niveau – altså hvor hver enkelt medlemsland har retten til at nedstemme et forslag. Men en afgørelse ved EF-domstolen i 2005 åbnede op for, at et lovforslag om bekæmpelse af miljøkriminalitet kan gennemføres med kvalificeret flertal. Det vil i praksis sige, at det bliver umuligt for Danmark og andre medlemslande at nedlægge veto mod forslaget. Og det er lige præcis, hvad kommissionen nu foreslår – tilføjet specifikke ønsker om en øvre strafferamme. Så selv om Socialdemokraterne får et politisk ønske opfyldt, strider det mod deres principielle opfattelse af, at EU ikke bør blande sig i det strafferetlige område, som medlemslandene hidtil har haft fuld råderet over. Dilemmaet »På den ene side er vi tilhængere af, at der bliver sanktioner i alle EU-lande, så miljøsynderne ikke kan slippe bare ved at tage fra det ene land til det andet. På den anden side er det et markant dansk standpunkt, at vi ikke ønsker fælles lovgivning på straffelovsområdet«, uddyber Socialdemokraternes europaordfører. Ifølge EU-retsekspert ved Syddansk Universitet Thomas Elholm, kan EF-domstolens afgørelse i 2005 og EU-kommissionens pres med direktivforslaget åbne op for et skred i den strafferetlige fordeling mellem EU og medlemslandene. Således kan der på alle de politikområder, som Danmark tilsluttede sig allerede ved EF-traktaten i 1973, formentlig indføres fælles strafferegler uden enstemmighed. Det kan eksempelvis være på forbruger-, told, eller landbrugsområdet. Ophøjet ro i Venstre Udsigten til det skaber dog ikke rynker i panden på Venstres europapolitiske ordfører, Charlotte Antonsen: »Jeg er ikke bekymret for, at der sker et skred. Man kan jo ikke forestille sig straffe på alverdens områder – det er afgrænset til de politikområder, som vi har overført til traktaten. Der er jo kun tale om præcis de grænseoverskridende sager, som vi ikke selv kan styre«, siger Charlotte Antonsen. Derfor glæder hun sig over kommissionens udspil, som skal hindre, at miljøsyndere kan søge ly i enkelte EU-lande, »For den danske befolkning er det væsentlige jo at miljøsyndere straffes, hvis de overtræder fælles regler. Om den ene eller anden paragraf er grundlaget er knap så væsentligt«, siger hun. Kommissionens direktivforslag om fælles miljøstraffe skal først til behandling i Europaparlamentet og siden vedtages af 27 ministre – dog under kvalificeret flertal.
