Kommunernes økonomi på krisekurs

Kommunerne har svært ved at overholde deres husholdningsbudgetter. Hele 80 procent af kommunerne kom til at bruge for mange penge i 2005. En fjerdedel af dem har gjort det seks år i træk, og yderligere en fjerdedel har overskredet budgettet i fem ud af seks år. Sammenlægninger dræner Samtidig blev kistebunden i mange kommuner tømt før sammenlægningerne, der trådte i kraft med kommunalreformen 1. januar – og kommunerne tog mange nye lån. Blandt andet til dyre byggerier så som idrætsanlæg, rådhuse, kulturhuse m.m. Nu venter desuden en dyr overarbejdspukkel fra kommunalreformen. Den kan kun betales ved at spare på andre områder, for kommunerne må nemlig ikke sætte skatten op. Sådan ser det generelle billede ud ifølge Kurt Houlberg, direktør for ECO Analyse, som siden 1987 har gennemgået de kommunale budgetter og regnskaber. »Man kan spørge sig selv, hvad man skal bruge budgetterne til, når de ikke bliver overholdt«, siger han. Han mener, at kommunerne er på »en meget farlig kurs«. »I sidste ende får det konsekvenser for borgerne. Hvis kommunerne lader økonomien sejle, bliver regeringen nødt til at gribe ind, og der er reelt kun to muligheder. At kommunalpolitikerne må sætte skatten op, hvis regeringen giver lov til det – eller ved at tvinge kommunerne til at reducere udgifterne, hvilket betyder at skære i servicen«, forklarer Kurt Houlberg. Klynkeriet skriger til himlen Ifølge Kurt Houlberg er der kommunalpolitikere, der ikke gør deres arbejde godt nok. Men det største problem er samarbejdet mellem politikerne og embedsmændene. Houlberg mener, at politikerne i højere grad tilsidesætter embedsmændenes faglige vurderinger på grund af politiske hensyn. Den tolkning tror Kommunernes Landsforening ikke på. »Jeg vil da vedstå, at forbruget er højere, end der budgetteres med, men man kan ikke på det grundlag konkludere, at kommunerne ikke kan styre deres økonomi«, mener Erik Fabrin, formand for Kommunernes Landsforening. Han mener, at årsagen til overskridelserne kommer udefra. Som når Finansministeriet justerer vurderingerne af, hvad borgerne tjener. Det kan hurtigt presse et stramt kommunalt budget. Kommunalforsker ved Syddansk Universitet Poul Erik Mouritzen giver kun KL-formanden delvis ret. Han mener, at budgetoverskridelser ikke nødvendigvis er ensbetydende med skrantende økonomi. »Men det skriger til himlen, når de samme kommuner klynker over at skulle spare«, siger Poul Erik Mouritzen. Pres på regeringen Kommunerne føler sig pressede – og beklager sig. Både fordi de har fået tilført flere opgaver, men også fordi de ikke kan skrue op for indtægtssiden. Skattestoppet er i vejen, men det er også blevet en undskyldning for at underbudgettere, mener Kurt Houlberg. Kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole mener, at kommunerne i mange år har forkælet borgerne med en bedre service op til en valgkamp – for derefter at finansiere de nye forbedringer med mindre skattestigninger efter en valgkamp. Det har smittet af på måden at føre kommunal valgkamp på. Vælgerne får stadig bedre service eller nye kulturbygninger – svømmehaller, kulturhuse, rådhuse etc. – men på grund af skattestoppet har politikerne ikke mulighed for at hæve skatten efterfølgende og finansiere byggeri eller ny service. Roger Buch siger, at det er typisk mange steder at love en bedre folkeskole, en bedre ældreomsorg, lukke hullerne i vejene – eller bygge nyt. »Altså mere og bedre, selv om den økonomiske realitet samlet set er, at kommunernes økonomi er konstant. Men det afholder ikke kommunalpolitikere fra at fortælle vælgerne, at de vil arbejde for, at det bliver bedre på stort set alle områder«, fortæller Roger Buch. Meget, meget vanskeligt Nedskæringerne gør mange steder vælgerne vrede, men her kan de lokale politikere bruge regeringens skattestop som figenblad: »Hvis en borgmester går ud til demonstrationen foran sit rådhus og siger, at regeringen har tvunget ham til nedskæringer, så har regeringen et problem. Det er ikke kommunalpolitikerne, der skal først til valg næste gang. Det er folketingspolitikerne.«, forklarer Roger Buch, der mener, at kommunerne dermed har fået et pressionsmiddel. Love og regler sætter dog visse grænser for, hvor stort det kommunale underskud må blive. Men Roger Buch har svært ved at se, hvordan katastrofekursen pludselig skulle vende. Svær situation Roger Buch peger på, at skattestoppet kombineret med de mange udgifter til kommunalreformen kan gøre det meget svært for kommunerne at få tingene til at hænge sammen. »Jeg tror, det bliver meget, meget vanskeligt«, forudsiger Roger Buch. Kommunernes Landsforening tager det foreløbig roligt. »Man må først spørge, hvorfor udviklingen i budgetoverskridelser skal vendes. Budgetter er jo først og fremmest et styringsredskab, så det er i sammenhængen ikke vigtigt, om man rammer nul på alle poster, så længe økonomien bliver styret i den rigtige retning«, forklarer Erik Fabrin. Han præciserer: »Hvis det bliver alarmerende røde tal – og det ser ud til, at kommunerne ikke tager budgetterne alvorligt – så har vi naturligvis et problem, men det synes jeg ikke. Langtfra«. Poul Erik Mouritzen tror på en helt enkel og nødvendig løsning. Nemlig ved at tvinge kommunerne til at forklare deres regnskaber – det vil sige forbruget – i forhold til de budgetter, der blev lagt. Regnskaberne, når året er gået, er der sjældent den store blæst om, men hvis det nu blev pålagt kommunerne at offentliggøre regnskaber med en forklaring om, hvorfor budgettet ikke blev overholdt, så tror jeg, de fleste borgmestre ville rette ind«.