Er det i orden at fængsle mennesker, uden at der er en konkret mistanke mod dem? Det spørgsmål vil en række forsvarsadvokater have Højesteret til svare på. De forsøger nu at få de omfattende varetægtsfængslinger efter urolighederne på Nørrebro prøvet ved landets øverste retsinstans. Ved at udvælge fire-fem repræsentative eksempler fra forskellige arrestationer, vil advokaterne have Højesteret til at tage stilling til fængslingerne. Knibtangsmanøvrer Det er især fængslingerne efter de såkaldte knibtangsmanøvrer, advokaterne vil have prøvet. De sager, hvor politiet anholdt rub og stub i en gade.
»Vi vil gerne have Højesterets vurdering af, om man kan varetægtsfængsle folk, der har opholdt sig i et område, hvor der blev begået noget ulovligt, eller om det som hidtil kræver en konkret mistanke. Altså eksempelvis at en betjent kan identificere en mistænkt og forklare forbrydelsens art«, siger forsvarsadvokat Ulrik Rasmussen, der er en af de tolv forsvarsadvokater, der ønsker sagerne for Højesteret. Hans kollega Sysette Vinding Kruse siger: »For fremtiden kunne det være rart at vide, om man kan blive varetægtsfængslet på baggrund af en meget generel politirapport, selv om tv-billeder viser noget andet«. En enkelt betjents rapport Forsvarsadvokaterne mener for eksempel, at det er problematisk, at 45 unge er fængslet på baggrund af en enkelt betjents rapport, hvori han skriver, at de med sikkerhed havde kastet med sten. Chefanklager Bitte Dyrberg vil ikke kommentere de enkelte sager, men oplyser, at hun ikke har noget imod, at de bliver prøvet ved Højesteret. Ni unge løsladt Mandag løslod landsretten ni unge, der blev anholdt under knibtangsmanøvrer. Begrundelsen for de ni løsladelser var, at der nu er forholdsvist roligt i Københavns gader og derfor ikke længere risiko for, at de gentager forbrydelsen. Løsladelserne kan få betydning for flere af de sigtede, der stadig sidder varetægtsfængslet, oplyser Bitte Dyrberg. Hvis sigtelsen ikke er alvorlig og andre fra samme arrestation bliver løsladt, vil politiet formentlig ikke fortsætte med at kræve dem fængslet. Måske lavine af løsladelser Sysette Vinding Kruse er overbevist om, at der nu kommer en lavine af løsladelser i gang. Hun håber, at Højesteret alligevel vil tage stilling til sagerne. »Jeg er helt sikker på, at alle de vanvittige varetægtsfængslinger på intet grundlag nu smuldrer for dem. Og så kan det være, at vi ikke når til Højesteret. Vi er bange for, at vi bliver afvist, fordi der så ikke er nogen retslig interesse mere«, siger hun. 45 vrede forældre til 33 varetægtsfængslede børn og unge sendte i går et åbent brev til justitsminister Lene Espersen, hvor de klager over de mange fængslinger. Her hævder de, »at politimyndighederne har bedt dommerstaben i dommervagten om uanset hvad at bure alle mennesker inde, som politiet anholdt«. Chefanklager træt af kritik Chefanklager Bitte Dyrberg er efterhånden ved at være træt af kritikken. »Det er fuldstændigt tåbeligt. Vi lever i en retsstat. Nu synes jeg altså, at de skal holde op og forstå, hvad det er, der er sket i byens gader. De er måske overrasket over, hvad deres børn går rundt og foretager sig. Man kunne måske ønske, at de koncentrerede sig mere om børnene, før det her skete«, siger hun På Christiansborg ønsker flere partier en forklaring fra justitsministeren på de mange anholdelser og en vurdering af, hvad det betyder for retssikkerheden.
