Fogh: »Det er fuldstændigt ude af proportioner«

»Der er ikke bragt noget nyt til torvs overhovedet. Det her er en sag, der handler om politik og principper, og derfor skal den håndteres i folketingssalen i fuld åbenhed. Der er ikke baggrund for nogen undersøgelse«, siger statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) om oppositionens krav om en uvildig undersøgelse af sagen. Men har I ikke været for lange i optrækket?

»Nej, vi har reageret på de oplysninger, vi har fået. Det første, vi reagerer på, er et brev fra 11 ambassadører, som kun kan tolkes på en måde - nemlig at vi skal tage retslige skridt imod en avis. Det andet skridt er, at der senere kommer modererende udtalelser fra den egyptiske regering, hvor den slår fast, at det ikke var det, de tænkte på, men at de gerne vil have en erklæring fra den danske regering. Og en sådan erklæring kommer vi med, oven i købet i to omgange. Derfor må jeg sige til jer: Det kan godt være, at det er slået stort op, men der er simpelthen ikke fugls føde på den sag«. »Lad mig minde om, hvad det er, vi står over for. Der er altså nogle kredse i muslimske lande, der reagerer på 12 tegninger ved at brænde ambassader af, ved at brænde flag af, ved at brænde mennesker af. I den sag synes det så i Danmark at være det væsentligste, hvordan man håndterer et brev, et møde og informationer i udenrigspolitisk nævn. Altså, undskyld jeg siger det lige ud: Det er fuldstændigt ude af proportioner i forhold til den sag, som vi står med, som er dybt politisk og dybt principiel« Hvorfor sagde du i januar, at man blandt andet ville have 'retslige skridt', når den egyptiske udenrigsminister Aboul Gheit allerede i november gjorde det klart, at man netop ikke ønskede en retslig indgriben overfor Jyllands-Posten? »Jeg har svaret tydeligt. Det svar kom i en bestemt kontekst, hvor jeg bliver spurgt om brevet fra de 11 muslimske ambassadører. Og det brev kan kun tolkes på en måde. At de ønskede, at der skulle tages retslige skridt over Jyllands-Posten. Det står der direkte i brevet. Så kommer brevet fra den egyptiske udenrigsminister i november, hvor egypterne modererer kravet til os« Men når den egyptiske udenrigsminister moderere deres krav, hvorfor bliver du så ved med at tale om ambassadørernes brev, og det du tolker som 'retslige skridt'? »Det er ikke det, jeg bliver spurgt om. Nu må du høre efter. Jeg bliver spurgt om ambassadørernes brev, og der siger jeg klart og tydeligt, at vi hverken kan eller vil gribe ind overfor pressen. Det må dog snart være klart for alle. Og så er det egentlig totalt ligegyldigt, hvordan man fortolker det. Så sker der det i november, at brevet fra den egyptiske udenrigsminister kommer«. Men burde I så ikke..? »Nu skal du lade mig tale ud. Og det reagerer vi så på den 8. november, hvor udenrigsministeriet i et brev opfylder de punkter, de beder om. Og så tager jeg det op i nytårstalen, hvor egypterne så bagefter siger, at de er tilfredse. Så der er ikke noget at komme efter der«. Men hvis regeringen allerede i starten af november bliver klar over, at Egypten ikke taler om at indskrænke ytringsfriheden, er det så ikke lidt sent at vente helt til nytårstalen med en reaktion, der kan formilde dem?

»Der er blevet svaret prompte på alle de henvendelser vi har fået. Også her. Ligeså snart vi bliver gjort opmærksomme på brevet fra den egyptiske udenrigsminister, svarer vi. Sådan er det«.