Spiseforstyrrede på venteliste

Anne er 16 år. Og afhængig af kager og chokolade. Spiser hun ikke store mængder mad, får hun abstinenser - og hendes mor tør ikke lade være med at købe kager og chokolade til hende af frygt for, at hendes datter skal forsøge at tage sit eget liv. Sådan har det været i to år. Siden Anne var 14 år, har hun lidt af bulimi, forsøgt selvmord to gange - og ligesom mange andre af de 40.000 mennesker, der menes at lide af spiseforstyrrelser, er hun stødt på år lange ventelister og fyldte behandlingspladser. Indsatsen skal øges Derfor lægger Venstre, konservative og Dansk Folkeparti nu op til, at der skal gøres mere for mennesker med spiseforstyrrelser. De konservatives sundhedsordfører Helle Sjelle vil på en forespørgselsdebat i Folketinget om en måned bede sundhedsministeren regne på mulighederne for en behandlingsgaranti til patienter med spiseforstyrrelser. »Jo længere, de venter, jo dårligere bliver de, deres organer lider uoprettelig skade, og mange ender med ikke at kunne få børn. Jo før vi får fat, jo mindre er chancen for, at de ender på et sygehus«, siger Helle Sjelle. Tværfaglige teams Venstres sundhedsordfører Birgitte Josefsen foreslår, at der oprettes særlige behandlerteams i amterne. Det er i tråd med anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen i en rapport om spiseforstyrrelser fra 2005. Disse teams skal være tværfaglige og både stå for visitation, diagnostik, behandling og forskellige konsulentfunktioner. Op til et års ventetid En undersøgelse, som Landsforeningen PS - Pårørende til Spiseforstyrrede - har lavet, viser, at spiseforstyrrede venter op til et år på behandling i det offentlige system, og at kun en femtedel af de pårørende føler, de har fået en rimelig støtte og opbakning fra det offentlige system i deres jagt på behandling til deres børn. I dag har Rigshospitalets anoreksiklinik en døgnafdeling med ti pladser og en afdeling, der behandler anoreksi og bulimi ambulant. Overlæge på klinikken Marianne Hertz finder det urimeligt, at patienterne kan risikere at vente op til 12 måneder på at blive behandlet. »Vi har kapacitet til mindre end halvdelen af det, vi har brug for. Der er nærmest ingen tilbud til de piger«, siger hun. Ekstremt behandlingskrævende Formand for Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser, overlæge Eva Christiansen, peger på, at problemet ikke løses ved at indlægge patienterne på almindelige medicinske eller psykiatriske afdelinger, hvor mange af dem havner i dag. »Specielt anorektikere er ekstremt behandlingskrævende og kræver hyppig kontakt med behandlerne. De har brug for at blive indlagt et sted, hvor der både bliver taget vare på den psykiske del af spiseforstyrrelsen, og at de tager på i vægt igen«, siger Eva Christiansen. Et skridt på vejen I 2005 afsatte Folketinget via den såkaldte satspuljeaftale 30 millioner kroner årligt til styrkelse af indsatsen for mennesker med spiseforstyrrelser. Hvis de 30 millioner bliver fordelt til de 14 amter, giver det i gennemsnit lidt over 2,1 millioner til hver. Storstrøms Amt har fået 1,2 millioner kroner. »Selv om det ikke er svimlende summer, må man prøve at få det bedste ud af dem«, mener souschef i Social- og psykiatriudvalget Ole Ryttov. Storstrøms Amt har slået pengene sammen med Roskilde og Vestsjællands Amt, så de i alt har omkring fire-fem millioner kroner. »Om vi kommer til at gøre det superb, tror jeg ikke, men midlerne er da et skridt på vejen«, siger Ole Ryttov.