FE jagtede dansk storspion

Efterretningstjenesterne herhjemme jagtede i 60’erne og 70’erne en formodet dansk topspion, som lækkede statshemmeligheder til de kommunistiske regimer i Østeuropa. Det afsløres i en ny bog om Forsvarets Efterretningstjeneste, FE. I bogen sættes der også navn på den mulige spion: Forsvarsministeriets magtfulde departementschef fra 1955 til 1977, Carl Langseth. Forsvarsministeriet vil nu sammen med »relevante myndigheder vurdere, om der kunne være relevante undersøgelsesskridt, der kan foretages i lyset af bogens oplysninger«, siger departementschef Lars Findsen. Russisk KGB-officer hoppede af i 1961 Det var tip i 1961 fra en afhoppet russisk KGB-officer, der førte til en storstilet spionjagt i flere lande, og som resulterede i afsløringer af spioner i Storbritannien, Norge og Frankrig. I Danmark gav oplysningerne fra afhopperen næring til en frygt for, at en højtplaceret medarbejder i Forsvarsministeriet eller FE spionerede for Sovjetunionen og de andre lande i Warszawapagten. Men efterretningsvæsenet fandt aldrig beviser på, at det også var tilfældet. Gammelt brev afslører mistanke Forfatter til den nye bog, ’Spionernes krig’, er journalist Hans Davidsen-Nielsen. Han er kommet i besiddelse af et brev fra den tidligere souschef i Forsvarets Efterretningstjeneste Poul Adam Mørch til hans efterfølger, Peter Ilsøe. Af brevet fremgår det direkte, at P.A. Mørch mistænkte Carl Langseth for at have været den spion, man forgæves jagtede i 60’erne og starten af 70’erne. »Min teori var Langseth«, skrev Mørch til Ilsøe i 1978. Carl Langseth havde i flere årtier adgang til de største statshemmeligheder. Han sad i regeringens sikkerhedsudvalg samt i flere vigtige Nato-organer. Forsvarsministeriet: Svært at tro på Politiken forelagde tidligere på ugen Mørchs brev for Forsvarsministeriet, og departementschef Lars Findsen siger her til aften, at ministeriet har set efter i egne arkiver samt været i kontakt med FE, PET, PET-kommissionen, rigsarkivet og historikere, der har forsket i den kolde krig. »Alle steder er billedet det samme: Der er ingen kopier af brevet, ingen notater om det, ikke oplysninger om, at der skulle være en mistanke mod Langseth, eller at en sådan mistanke skulle være undersøgt. Ministeriet har også på den baggrund særdeles vanskeligt ved at finde det sandsynligt, at der skulle være belæg for Mørchs mistanke«, siger Lars Findsen. Han siger, at det fremgår af ’Spionernes krig’, at der var et spændt forhold mellem Mørch og Langseth, og at det kan være en baggrund for Mørchs beskyldninger: »Men uanset det, så vil Forsvarsministeriet nu sammen med relevante myndigheder vurdere, om der kunne være eventuelle yderligere undersøgelsesskridt, der med mening kan foretages«. Uffe Ellemann-Jensen: Absurd Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen finder det »helt absurd«, hvis spionmistanken mod Langseth skulle være rigtig. Han har tidligere sagt, at det kunne være sandsynligt, at der i Danmark var en spion højt oppe i systemet. »Østblokken viste sig jo at have ret detaljerede angrebsplaner for Danmark. Men hvis en departementschef i Forsvarsministeriet var spion, så ville alt jo være en åben bog for fjenden«. Uffe Ellemann-Jensen arbejdede som ung i FE sammen med modtageren af brevet, Peter Ilsøe, og holdt kontakten til ham, indtil Ilsøes død for et par år siden. »Han har aldrig fortalt om Mørchs brev, og det tror jeg, han havde villet, især efter min tid som minister, hvis han selv mente, der var noget om det«, siger Uffe Ellemann-Jensen.
Generalmajor: Sandsynligt at russerne havde kilder Generalmajor Karsten Møller er tidligere leder af Forsvarsakademiet og i dag senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Han anser det for »højst sandsynligt«, at russerne havde gode kilder også i Danmark, men er skeptisk over for mistanken mod Langseth. »At Forsvarsministeriets departementschef skulle være i Sovjetunionens sold, ligger næsten ud over min forestillingsevne. Men jeg er nødt til at sige næsten, for i andre lande så vi afsløringer, som overgik fantasien«, siger Karsten Møller.