FE forsøger at skærme statsministeren

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har spændt et sikkerhedsnet ud under statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i debatten om Irakkrigen. I et direkte svar til Folketinget forsøger efterretningstjenesten at udrydde mistanken om, at statsministeren talte mod bedre vidende, da han op til Irakkrigen fastslog, at Irak var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben. »Det har i perioden frem til Irakkrigen hele tiden overordnet set været Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering, at Irak sandsynligvis rådede over biologiske og kemiske våben«, hedder det i udtalelsen fra FE, som fremgår af et svar fra statsministeren til Enhedslistens Søren Søndergaard. Tvivl om trusselsvurdering I de seneste dage er der ellers sået tvivl om, hvorvidt statsministeren udtalte sig i modstrid med mere forsigtige trusselsvurderinger fra efterretningstjenesten. Statsministeren var sikker i sin sag, da han i dagene omkring krigsudbruddet 20. marts sidste år udtalte sig på et EU-topmøde. »Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi blot tror. Vi ved det. Irak har selv indrømmet, at de har haft sennepsgas, nervegas og miltbrand, men Saddam Hussein vil ikke afregne. Han vil ikke fortælle os, hvor og hvordan de våben er blevet destrueret. Det ved vi fra FN's inspektører, så der er ingen tvivl i mit sind«. Jagt på avislæk Men ifølge fortrolige rapporter, som sidste søndag blev lækket til Berlingske Tidende, tog FE forbehold over for, om Saddam Hussein havde kampklare masseødelæggelsesvåben. I en rapport, som regeringen fik godt en måned før krigen, hed det: »Der foreligger ingen sikre oplysninger om operative masseødelæggelsesvåben«. Forsvarets Efterretningstjeneste har sat forsvarets auditørkorps til at undersøge lækagen. EL: Jagt bekræfter historien Og det tager Søren Søndergaard som tegn på, at oplysningerne i avisen passer. »Når de indleder en jagt på kilden, bekræfter det mig i, at oplysningerne er korrekte. At papirerne er ægte nok, og at de nu jagter den, som har lækket dem«, siger han. Krav om undersøgelse Han ønsker ligesom SF, Socialdemokraterne og de radikale en undersøgelse af de oplysninger og efterretninger, som regeringen havde op til beslutning om at deltage i krigen. Men det afviser regeringen med henvisning til, at den danske krigsbeslutning udelukkende byggede på offentligt tilgængelige kilder. »Ingen tror længere på Fogh. Han kan ikke stille sig op og sige, at han blot sagde det, som alle gik og troede. For nu ved vi, at han vidste mere. Hvorfor skal vi bruge millioner og atter millioner på efterretningstjenesten, hvis statsministeren ikke lytter til den«, spørger Søren Søndergaard. 'Middel' trussel For få uger siden fremgik det af et svar fra statsministeren, at FE vurderede truslen for et angreb med biologiske og kemiske våben fra Irak som »middel«. Trusselsniveauet »middel« betyder ifølge svaret, at »truslen vurderes som mulig, men mindre sandsynlig«. FE's officielle vurdering af Irak har siden 1997 været at læse i Forsvarskommissionens oplæg til 'Fremtidens forsvar'. Her »vurderes« det, at Irak - »såfremt de internationale sanktioner hæves« - i løbet af seks måneder vil være i stand til at producere kemiske våben.