Pædagogmedhjælpere med drømme om at blive skolelærer skal have lov at realisere drømmen på fulde dagpenge.
Det samme skal maskinarbejdere med ingeniørdrømme og hjemmehjælpere, som vil være sygeplejersker. Det mener Socialdemokraterne, der vil give alle lønmodtagere, som har været fuldtidsforsikrede medlemmer af en dansk a-kasse i sammenhængende 10 år, mulighed for tre års uddannelse på fulde dagpenge og yderligere to år på halve dagpenge. Partiet vil imødekomme, at arbejdsmarkedet skriger på kvalificeret arbejdskraft. Det er fint nok at hente udenlandsk arbejdskraft via green card-ordninger, men vi bliver nødt til at opkvalificere vores egen arbejdskraft, siger Rasmus Prehn, der er Socialdemokraternes videnskabs- og forskningsordfører. Han påpeger, at 35 procent af de 30-69-årige i 2005 ikke havde en erhvervskompetencegivende uddannelse. »Jeg møder rigtig mange, som går med en skjult skolelærer eller ingeniør i maven, men som ikke får det realiseret. Det handler om at give folk muligheden for at realisere deres drømme. Det er utrolig vigtigt for samfundet, at vi giver danskerne mulighed for at komme videre«, siger Rasmus Prehn, der fremlægger et endeligt forslag på det socialdemokratiske sommergruppemøde til august. Loft på 2.000 modtagere om året Socialdemokraterne vil lave et loft på ordningen, så maksimalt 2.000 lønmodtagere per år får mulighed for at bruge ordningen. Samtidig skal et udvalg sørge for, at ordningen rettes mod de uddannelser, hvor manglen på kvalificeret arbejdskraft er størst. Rasmus Prehn foreslår, at systemet omfatter de uddannelser, hvor ledigheden er på to procent eller derunder. Listen med omfattede uddannelser skal tages op til revision hvert år for at imødekomme eventuelle nye flaskehalsproblemer. Men Rasmus Prehn, er det overhovedet realistisk, at folk der allerede tjener gode penge, vil gå ned til dagpengesatsen? »Der er et klart socialt aspekt i forslaget. De, der i dag er ganske vellønnede, vil ikke være lige så motiverede for at søge som de lavtlønnede. Men eksempelvis kassedamer, social- og sundhedsassistenter og rengøringsassistenter har et større incitament, fordi forskellen mellem deres nuværende løn og fulde dagpenge ikke er så stor«. K: urimelig forskelsbehandling Hvis Socialdemokraterne kommer igennem med forslaget, vil der på samme uddannelser være nogle studerende, som skal leve af SU (4.852 kroner om måneden), mens andre får dagpenge (14.798 kroner om måneden). Det bryder de konservative sig bestemt ikke om. Arbejdsmarkedsordfører Lars Barfoed kalder det en helt urimelig forskelsbehandling. Og han mener, at det vil være en skævvridning af dagpengesystemet. »Desuden vil det være meget vanskeligt fra år til år at skifte rundt mellem godkendte uddannelser på baggrund af prognoser af, hvor vi får brug for flere i uddannelse. Det bliver gammeldags socialdemokratisk planøkonomi efter min opfattelse«, siger Lars Barfoed. Også de radikale er bekymrede over, at der på samme uddannelse vil være nogle på SU og andre på dagpenge. Men arbejdsmarkedsordfører Elisabeth Geday tager godt imod forslaget. »Grundlæggende er vi positivt stemt over for at give danskerne mere uddannelse. Så jeg tager godt imod tanken bag forslaget. Men jeg er i tvivl om, hvor stort behovet for denne type tilbud er. Det bliver vi nødt til at undersøge«, siger hun. DF: Flere voksenlærlinge Dansk Folkeparti mener, at Socialdemokraterne ad omveje forsøger at få staten til at betale mere for uddannelser. Og hvis mulighederne for at få flere voksne i uddannelse skal udbygges, foretrækker DF at udvide de nuværende ordninger. »Jeg vil hellere se på, hvordan vi kan udbygge voksenlærlingeuddannelse, vi har i forvejen. Der ville man kunne lave nogle specialordninger inden for bestemte grupper«, siger partiets arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted. Mere begejstrede er de hos SF. Uddannelsesordfører Pernille Vigsø-Bagge kalder det socialdemokratiske oplæg for »et rigtig godt forslag«. »Kernegrundlaget for velfærd og vækst i samfundet er, at danskerne er veluddannede. Der er en masse voksne, der ikke har tilstrækkelig uddannelse, så det er oplagt, at de skal have tilbuddet om at komme med på vognen«, siger Vigsø-Bagge. Enhedslisten frygter slagside Hun er dog ikke meget for, at kun bestemte uddannelser skal være omfattet af ordningen, da det er umuligt at spå, hvilke uddannelser der vil blive efterspurgt i fremtiden. Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Jørgen Arbo-Bæhr, kalder forslaget »bedre end ingenting«. Men han synes, at oplægget er alt for begrænset til at lokke dem, der er yderst på arbejdsmarkedet, til at tage en uddannelse. »Det vil primært blive brugt af dem, der i forvejen har en uddannelse og fast tilknytning til arbejdsmarkedet. De, der er løst tilknyttet arbejdsmarkedet, vil ikke bruge ordningen«, siger han.
