Ikketroende skal have ret til at sige nej til en plads i en børnehave eller vuggestue, hvor der bliver opdraget efter kristne værdier. Det mener Humanistisk Samfund, hvis medlemmer ikke tror på Gud. Lørdag holder foreningen årsmøde, og det med en protest over, at deres medlemmer kan få tildelt en plads i en menighedsinstitution – på linje med en almindelig daginstitution. »Vi vil have lov til selv at give vores børn et ikkereligiøst livssyn uden at blive modarbejdet i børnehaven«, siger ambassadør for Humanistisk Samfund Dennis Nørmark. Op til den enkelte embedsmand Han er bekymret over, at kommunerne ikke har en procedure for, hvad de gør, hvis en borger siger nej til en plads af religiøse grunde.
Og han frygter, at foreningens medlemmer ender bagest i køen. »Er der ingen regler, er det op til den enkelte embedsmand. Det er utrygt og kritisabelt«. Hvor folkeskoleloven i 1975 slog fast, at skolen ikke er forkyndende, så er der ikke samme bestemmelse for daginstitutioner. Der er historiske grunde til de kristne daginstitutioner – nogle af landets første institutioner blev oprettet af kristne, der lavede socialt arbejde. Det er forskelligt, hvor religiøse de mere end 200 institutioner er i dag. Nogle taler om kristen opdragelse og synger salmer, mens det kristne for andre blot er tradition. Man kan ikke opdrage sit barn i en sæbeboble I paraplyorganisationen Menighedernes Daginstitutioner mener generalsekretær Charlotte Biil, at ikketroende skal have lov at sige nej, men opfordrer forældrene til at tænke sig om. »Selv om man ikke selv har en tro, kan man ikke opdrage sit barn i en sæbeboble. Vi lever i et samfund rundet af en kristen-humanistisk kulturarv. Og i det globale multietniske samfund kan man ikke vokse op og kun forholde sig til det ikke at have en tro. Vores mål er blandt andet at bygge bro mellem trosretningerne«. Politiken har kontaktet en række kommuner med menighedsinstitutioner.
