Kap 5: De ægte Lloret de Mar-psykopater

Med en mikrofon for munden råber guiden: »Nice« og bliver besvaret af 180 drenge: »FISSE«. Sådan bølger slagordene frem og tilbage mellem guiden og drengene på baren Rockefellers. Ung Rejs arrangerer ’polterabend’ for sine gæster i Lloret de Mar og har skilt drengene fra pigerne i et par timer. Hver gruppe har haft besøg af en stripper, og kampråbene skal bruges nu, hvor guiderne fører piger og drenge sammen igen. Fyrene stiller sig på to rækker med plads imellem sig, så pigerne kan komme ind. Da den første pige viser sig i døren, gjalder kampråbene. Med skrøbeligere stemmekraft forsøger pigerne at overdøve drengene: »To fingre i kussen – så kører bussen«. Vennerne Michael og René står i anden række, da pigerne marcherer ind. Michaels mund er lukket, mens René mumler »fisse«. René har drukket et par øl, Michael en energidrik. De er mærkede fra i går – især Michael. Efter at have strippet til Ung Rejs-festen ’Crazy Night’ gik det galt for ham. René og Michael var taget videre i byen sammen med to piger og deres fire nye venner fra Bjæverskov, Marcus, Jacob, Lasse og Emil. Oppe i baren på den irske pub Bailey’s faldt Michael i søvn til de andres store fornøjelse. Han skulle hjem. De andre fulgte med, fordi han ikke kunne stå op. Michael støttede sig til skuldrene af René og Jacob, men kort efter gav han op. Vennerne bar ham det sidste stykke op i seng. »Jeg har aldrig før været så væk«. I sengen skubbede René sin sovende ven om på siden, hvis han nu skulle brække sig igen. »La’ os tage på Colossos«, sagde Jacob. Det fangede Michael og satte sig op: »Ja, vi skal på Colossos«. Drengene grinede, fordi han sekundet efter sov igen. Bæller øl med venstre hånd For de fleste er polterabenden den sidste aften i Lloret efter syv dage med druk og fest. En pige har fødselsdag, og vennerne fejrer hende – »så giver hun nok en lille én«. Guiderne har ugen igennem holdt tempoet oppe. En kvindelig guide tramper mekanisk til musikken og gentager sine trin i ti minutter. En gæst springer op til hende på podiet, og i det samme træder hun ned og lader ham om dansen. Flere andre guider skåler med de unge. Michael og René sidder udenfor, og selv om guiderne forsøger, får de ikke de to venner med på dansen. »Jeg savner min familie og min bil«, sukker Michael. René er begyndt at hoste og har ondt i halsen. »Men det har været skide skægt at være væk sammen«, siger Michael. »Efter det her, tror jeg sgu ikke, jeg vil af sted med mine forældre igen«, nikker René. »Og så er det rart, at guiderne er der«. »Ja, det er en ekstra sikkerhed«. Emil, en af drengene fra Bjæverskov, vælter ud med et spillekort i hånden. »Der er ingen jokerkællinger derinde, så jeg kan ikke blive gift«, snøvler han med en joker i hånden. Alle har fået et kort, og skal finde det samme hos det modsatte køn. Selv om fire piger opsøger Michael, er det ikke i dag, han skal giftes. Vennerne fra Bjæverskov forsøger dog at få René og Michael med på vognen. »Jeg er bange for, at jeg går helt ned, hvis jeg drikker«, svarer Michael. De seks drenge har været sammen hver dag, siden de mødte hinanden på busturen fra Danmark. René faldt i snak med de fire andre om Tour de France, da han lånte dem sin B.T. I Lloret de Mar har de ligget ved poolen og varmet op til festerne sammen. »De er skideflinke«, synes Michael. Mens de to venner sidder udenfor, står en britisk fyr i baren og tisser i det plastickrus, han netop har tømt for øl. Ved siden af begynder fem drenge at pege ad en sjette og råbe: »Buffalo, buffalo, buffalo«. Drengen kom til at drikke med højre hånd, og det må han ikke. Så han skal bunde sin øl – med venstre hånd. Det fortæller guiderne den første dag i Lloret til power-intro – Ung Rejs’ velkomstmøde. Her underholder guiderne i tre kvarter 600 nye gæster. Fra scenen gør de gæsterne klar til fest, druk og sikker sex. »Ingen gider kløe i skrævet eller en baby i mavsen. Det er vi sgu for unge til«, råber en kvindelig guide og kaster kondomer ud til de hujende unge. DJ’en skruer op for musikken og blæser Ung Rejs-sangen ud over gæsterne, som også lærer den særlige Ung Rejs-dans. Sådan genkender de forskellige Ung Rejs-gæster hinanden på barer og diskoteker i både Lloret de Mar og Danmark. Ferievenner Carina og Sabrine kender alle danse og sange. Favoritten er fra deres første ferie i byen. Én råber »Lloret de Mar-psykopater«, og de andre besvarer »hey, hey, hey«. De nye guider kender ikke kampråbet, så Carina og Sabrine prikker flere gange til dem for at få det indført. Pigerne taler meget med guiden Niclas, som de mødte sidste år. Han synes, pigerne laver en fed stemning og har derfor spurgt, om de kunne tænke sig at blive guider på et tidspunkt. For Carina er det ikke en fremmed tanke. Så kan hun jo feste, som hun plejer – og endda få penge for det. Pigerne er for en gangs skyld uenige. Guider laver jo det samme hver dag, mener Sabrine: »Man skal virkelig gide det, for de får en meget dårlig løn«. Sabrine drømmer i stedet om at bo i Bruxelles en dag, og hun overvejer at læse europæiske studier på universitetet efter et sabbatår eller to. Carina har en drøm om at bo i Barcelona, Rom eller London: »Folk er kedelige i lille Danmark«. De to studenter har planer om at tage på jordomrejse sammen til næste år. De to sammen i tre måneder er slet ikke for længe. Sabrines far spurgte hende inden ferien i Lloret, om de havde planlagt at lave noget hver for sig, når de skulle være sammen i fire uger. Det har de ikke. »Vi er bedste veninder og har fælles oplevelser med fyre, rejser og skolen«. På deres tur rundt om jorden vil de gerne til Mexico. De har nemlig set filmen ’The Quest’, der foregår i en festby et sted i Mexico. Og så har de talt om at slutte turen i Lloret de Mar. Så kan de komme tilbage på stambaren Surf og sige hej til alle: »we’re back«. Næsten alle deres venner kender de fra deres ferier i Lloret. Det føles, som om de har noget helt specielt sammen: »Der er bare helt vildt gang i dem«. Og så vækker det gode minder at tale om tiden på tequilabaren eller om enliters drinks på Surf. Danskerfest med Mr. Aqua »Ung Rejs, vi går videre. Vi skal på Colossos«, råber en guide. Michael og René følger med, for indgangen er gratis med VIP-kort, og danskerne har deres egen lounge. I et lille lokale på første sal spiller Ung Rejs’ danske dj. Nik & Jay fylder dansegulvet, og det samme gør Kontrast, der har indspillet Ung Rejs-sangen. I aften er der en ekstra bonus for danskerne i byen. Colossos holder nemlig »Danskerfest« og har inviteret René Dif til at spille. Med ordene »Jeg er Dj René Dif, a.k.a. Mister Aqua«, slutter han sin optræden og sætter hittet ’Barbie Girl’ på. Michael danser ikke – han sidder udenfor og taler med Ida, han mødte to dage tidligere til pubcrawlen. Nu snakker de sammen på anden time. »Jeg skal bare have Ida«, tænker han. Desværre fortæller hun ham, at hun har en kæreste hjemme i Danmark. Efter feriens syvende besøg på Burger King kommer drengene hjem på hotellet kl. 5. Vennerne skal være ude af hotelværelset inden kl. 10 og har 30 timer i en bus foran sig. De vil hellere flyve, men en enkeltbillet hjem koster 400 euro, finder de ud af. Det er sgu for meget, er de enige om. Derfor går de på apoteket og køber ørepropper for tre euro. De håber ikke, der vil være for meget druk og støj på turen hjem. Selv om de er trætte, vil de gerne tilbage til Lloret. De har haft »en pissefed ferie«, men næste gang skal det være med fly. Måske kommer de endda tilbage som guider. De har virkelig let ved at score damer i Lloret, har vennerne lagt mærke til. Det kunne være sjovt for en sommer, men Michael har også en drøm om at blive politibetjent: »Jeg vil gerne ind i en specialgruppe, som tager rundt på diskoteker og sørger for, der ikke er vold og narko«. René ved endnu ikke, hvad han vil efter handelsskolen. Han tænker mere over at få en familie med tre eller fire børn. »Så kommer du sgu på arbejde«, griner Michael. Michael har taget en sort T-shirt med skriften ’I love CPH’ på, da han træder op i bussen. 30 timer senere sender han en sms-besked til sin mor: »Så er vi sgu i Danmark!! Dejligt at være hjemme«, skriver han. I mobiltelefonen ligger også numrene på de fire drenge fra Bjæverskov og mindst lige så vigtigt – Idas. Michael glæder sig til at møde hende i Holbæk, som de har aftalt. Drengene træder ud af bussen ved Ellebjerg Station i Valby 36 timer efter, de har forladt Lloret. De bliver mødt med krammere fra familien, som henter dem. De siger farvel og bliver kørt hver til sit. Samtidig fester Carina og Sabrine i Lloret. Igen. De er kede af, at tiden flyver af sted. Sabrine har købt halspastiller – det er hårdt for halsen at give den gas. Når de kommer tilbage til Danmark, plejer de begge at blive syge. »Men det er lige meget. Det triste er, at der er så lang tid til, vi skal tilbage«. Festbyen bliver ved med at kalde på dem. »Vi er ægte Lloret de Mar-psykopater«. »Ja, vi kommer til at stå hernede og trampe med træben og læderhud«.